Billeder: To nye bøger om Grønnedal

Det er vigtigt at sikre Grønnedals historie, mener formanden for Grønnedalsforeningen

Jesper Hansen - Bøgerne blev præsenteret ved Grønnedalsforeningens generalforsamling, der havde samlet 75 deltagere. Bagefter var der fest og soldaterhistorier på menuen

Offentliggjort

Der blev føjet to nye bøger til Grønlands historie, da Grønnedalsforeningen lørdag holdt generalforsamling.

Bøgerne er erindringsbogen ”Grønnedal – et tilbageblik” og en opdateret og revideret udgave af Per Lotzs 50 år gamle ”Nordbogårde og eskimobopladser omkring Grønnedal”.

Personlige oplevelser
”Grønnedal – et tilbageblik” består af fem stærkt personlige historier fra fem tjenstgørende ved den danske flådestation nær Ivittut. Fortællingerne dækker perioden fra 1955 til 1971 og er skrevet af Bent Krag, Henning Pehrson, Melvin Pedersen, Erik K. Abrahamsen og Henrik Stilborg. To af forfatterne var til stede ved præsentationen, hvor de dedikerede den nye bog, der kom direkte fra bogtrykkeren.

- Grønland og Grønnedal blev et vendepunkt i mit liv, fortalte den nybagte forfatter Erik K. Abrahamsen, der var i Grønnedal som værnepligtig i 1964 til 1965.

- Jeg var kontormand og renskrev telegrammerne til ledelsen. Det var midt under den kolde krig og lige efter cubakrisen, så jeg fik et fint førstehåndsindtryk af begivenhederne. Jeg lærte også, at bare man passer sit arbejde og holder begge ben på jorden, så er der ingen, der blander sig i arbejdet. Det har jeg haft stor glæde af hele livet, fortalte den nu 73-årige veteran.

Grønnedals historie
Til stede ved præsentationen var også Henning Pehrson, der skriver om sin deltagelse i eftersøgningen efter Hans Hedtoft.

- De to bøger er de første, som Grønnedalsforeningen udgiver, men vi har flere på bedding. At sikre Grønnedals historie er en vigtig del af foreningens arbejde, sagde foreningens formand, Jan Bøgsted, der også har redigeret de to nye bøger.

Bøgsted blev i øvrigt genvalgt som formand for Grønnedalsforeningen og fik stor opbakning til arbejdet med at skrive historien og digitalisere gamle billeder og film fra Grønnedal.

Læs mere om Grønnedal i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS