Partnervold: Der skal mere oplysning til at nedbringe vold i hjemmet

Projektet Kattunneq, der har kørt siden 2014 har resulteret i et mere tidssvarende undervisningsmateriale om vold i hjemmet.

Bogen “Vold i hjemmet – et fælles ansvar” blev lanceret i onsdags den 5. marts og skal som udgangspunkt bruges i undervisningen af socialrådgivere. Den skal hjælpe fagfolkene til at have bedre viden om vold i hjemmet og hvordan man bedst muligt kan hjælpe voldudsatte familier.

Fem voldsformer

Fysisk vold: at blive rusket, slået, sparket og få lussinger. At blive forsøgt kvalt eller stukket med en kniv eller andre genstande. At blive forhindret i at få opfyldt fysiske behov som søvn eller mad.

Psykisk vold: at blive latterliggjort, udsat for gentagen kritik, overvåget og isoleret. At blive truet med fysisk vold, mishandling, og at børnene vil blive bortført. At der bliver sat spørgsmålstegn ved ens dømmekraft og handlinger. Voldudøveren kan også true med selvmord og dermed pålægge den voldsudsatte ansvaret for sit liv.

Seksuel vold: at blive tvunget til sex eller til forskellige former for sex, som man ikke har lyst til. Det kan fx være forsøg på tvunget samleje, voldtægt, seksuel beføling eller at få overtrådt sine seksuelle grænser. Seksuel vold kan også finde sted i et kæresteforhold eller ægteskab.

Materiel vold: at få ødelagt eller frataget sine ting.

Økonomisk vold: ikke at kunne råde over sin egen økonomi og blive nægtet adgang til egen eller eventuel fælles bankkonto. At blive tvunget til at tigge om penge fra voldsudøveren, underskrive lån eller på anden vis blive gældsat.

Kilde: “Vold i hjemmet – et fælles ansvar”

- Det gik op for os, at der faktisk var brug for at få mere viden inden for området og voldsformer. Fagfolk sagde samstemmende, at de havde virkelig behov for noget undervisningsmateriale og viden, siger Kirsten Ørgaard, direktør i Mælkebøtten, som er en del af Kattunneq.

- Fagfolk ved for lidt om de fem former for vold, som bliver udøvet i hjemmet. Derfor er det nødvendigt med en undervisningsbog, der sætter fokus på voldsformer og hvordan volden udvikler sig. Men ikke mindst hvordan, fagfolk kan hjælpe voldsofre til at bryde cirklen, oplyser Kirsten Ørgaard til Sermitsiaq.AG.

Berøringsangst

Projektet Kattunneq har lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor flere forskellige fagfolk der arbejder med voldsudsatte kvinder fik tilsendt spørgsmål.

56 % svarer, at både de selv og deres kolleger mangler viden om vold i hjemmet for at kunne hjælpe voldsudsatte familier, og 79 % mener, at de har brug for mere viden om, hvordan de bedst samarbejder med andre instanser om en familie med vold. Endvidere mener 59 procent, at de instanser de arbejder sammen med ved for lidt om vold i hjemmet.

Fagfolkenes manglende viden kan give andre udfordringer, når ofrene henvender sig. Berøringsangst om emnet kan være en hindring for, at ofrene får det rette hjælp – især børn. Derfor kan socialrådgivere og andre fagfolk får mere viden om hvordan man kan tage en snak med børn, der har oplevet mor blive slået af far.

- Det vil også hjælpe børnene nu, så de ikke vokser op med de traumer de har og først får hjælp som voksne, siger Kirsten Ørgaard til Sermitsiaq.AG.

Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen (S) er glad for, at der nu er en ny bog der skal sprede mere viden om vold i hjemmet.

- Kattunneq er startskuddet for en god udvikling. Socialrådgivere der nu bliver undervist med den nye bog skal i fremtiden sprede den hjælp, der er behov for, siger Martha Abelsen til Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS