Gå til hovedindhold

Plastic not so fantastic: 'Det er muligt at minimere affald og plastikforbrug'

Tuperna Mathiesen har i fire år brugt og genbrugt eksempelvis bleer og hjemmelavede køkkenruller.

Vand der bliver spildt, tørres op med en køkkenrulle, der så smides ud i skraldespanden. Babys ble bliver skiftet, og ble og vådservietter bliver smidt ud. Ved rengøring bliver en engangsklud brugt, efter endt brug bliver den også smidt ud.

Det er sådan en hverdag, de fleste familier kender til. Men ikke Tuperna Mathiesen. Hun bruger og genbruger især bomuldsstof, og vasker stofferne. På den måde har hun minimeret sit forbrug og affald i hverdagen.

- Vi køber mest mad i butikkerne. Alt andet har vi derhjemme, som vi genbruger, fortæller Tuperna Mathiesen til Sermitsiaq.AG.

Hun har ikke altid interesseret sig for genbrug. Men da hun blev gravid med sin søn, og hun så skulle føde om vinteren, begyndte hun at undersøge alternativer til bleer, så hun ikke skulle ud og købe engangsbleer, når der er storm og kulde.

- Jeg fandt ud af, at engangsbleer indeholder kemikalier, så det kan suge bedre. Så vil jeg hellere bruge bomuld, som jeg ved ikke indeholder unødige kemikalier, siger hun.

Mindre kemikalier

Men det stopper ikke her. Da Tuperna skulle i uddannelse som trafikassistent og senere tage en læreruddannelse, bestemte hun sig for at spare mere i hverdagen.

Køkkenruller blev skiftet ud med bomuldsstoffer, der kan vaskes. Menstruationsbind blev skiftet ud med vaskbare menstruationscup og stofbind. Indkøbsposer blev skiftet ud med muleposer af stof. Folie og plastikposer til madpakker blev skiftet ud med stofposer og små stoftasker til sandwitches.

- Man sparer rigtig meget, og det er overraskende nemt. Vi har ikke engang en affaldsspand i wc’et. Vi smider mindre ud, og der lugter ikke af affald hjemme hos os, griner Tuperna Mathiesen.

I Facebook-gruppen ’Plastic not so fantastic’ er der flere gode råd til at minimere forbruget i det daglige, som vi fortalte i sidste uge. Disse råd har Tuperna Mathiesen taget til sig og selv bidraget med råd.

LÆS OGSÅ: Plastic not so fantastic: Ildsjæle bekæmper plastik

 

Tuperna Mathiesen gør opmærksom på, at hun genbruger for at spare og minimere kemikalier i hjemmet. De miljømæssige fordele, som at udlede mindre mikoplast ud i miljøet er kun en bonus, men ikke i fokus.

Tuperna Mathiesen forklarer, at man kan spare op til 4.200 kroner årligt, hvis man bruger 2 pakker bleer om måneden der koster 175 kroner per pakke.

Tilvænningstid

Det er dog ikke lige nemt at skifte til bomuld, der skal vaskes og genbruges.

For Tuperna Mathiesen var der en periode, hvor hun skulle vænne sig til at vaske lortebleer, som andre forældre ville kunne smide ud uden tøven. Tuperna Mathiesen fortæller til Sermitsiaq.AG, at hun overvejede at smide brugte bomuldsbleer ud ved de første mange bleskift. Men det ville ikke kunne betale sig at smide ud, da de kan vaskes og genbruges.

- Det kan være grænseoverskridende at vaske lortebleer, men når man har vænnet sig til det er det ret nemt. Og det er faktisk ikke ulækkert at ordne bleerne, når de er vasket er de meget rene, fortæller Tuperna Mathiesen.

Thiiooq; Der er stadig plads til forbedringer
Thiiooq Knudsen ønsker flere indbyggere i Paamiut og selvom arbejdet i kommunalbestyrelsen ikke altid er nemt, ved han at det i sidste ende nok vil lykkedes med det hele.
Aalborgdage: Nye ideer til fremtiden
Gennem de seneste fire år har Aalborg Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq haft en konkret og forpligtende samarbejdsaftale. I forbindelse med Aalborgdage i Nuuk skal denne aftale fornyes.
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER