Smittetal: Otte nye smittetilfælde onsdag

Tre nye smittede i Sisimiut og fem nye smittede i Nuuk er fundet onsdag.

Det seneste døgn er der taget i alt 472 tests i landet.

Ud af disse er der fundet i alt otte smittede, oplyser landslægeembedet på sin hjemmeside.

- Der er det seneste døgn fundet otte nye smittede, heraf tre i Sisimiut og fem i Nuuk. Flere smittede i Sisimiut og Nuuk er uden kendt smittekæde, oplyser landslægeembedet.

Dermed er smittetallet på samme niveau som i går, hvor tallet lå på syv.

Qeqqata Kommunia har på sin Facebookside oplyst, at daginstitutionen Sisi holdes lukket i dag 13. oktober på grund af smitte. Børn, der går i daginstitutionen og personalet opfordres til at få taget en test i dag, og kan komme tilbage når testen viser negativ for coronavirus.

Powered by Labrador CMS