Arktisk Råd er ved at blive voksent

På 15 år har Arktisk Råd udviklet sig fra at være et primært miljøforum til at være et politisk forum, hvor der nu træffes bindende aftaler mellem landene

Lene Espersen: - Der er ikke noget nyt i et dansk krav på Nordpolen. Foto: Leiff Josefsen

I takt med at klimaforandringerne får isen til at smelte med rekordfart i Arktis, har de otte medlemsstater, der udgør Arktisk Råd, også ændret holdning. Rådets ministermøde i Nuuk har handling og ny strategi på programmet.

Når Lene Espersen torsdag eftermiddag sætter sig i formandsstolen på Arktisk Råds sjette ministermøde siden etableringen i 1996, bliver der for første gang indgået og underskrevet en politisk bindende aftale.

Det kan lyde af lidt at skrive under på, at de otte medlemmer giver håndslag på at støtte hinanden i eftersøgnings- og redningsaktioner til søs (SAR), men det samlede arktiske område er enormt og udgør en sjettedel af jorden. Med de ny sejlruter over Nordpolen og øvrige isfyldte arktiske farvande er det ikke muligt for de enkelte lande at klare SAR-opgaver alene. Her er det afgørende at kunne trække på assistance fra andre nationer i området.

Allerede inden mødet har embedsmænd fra de otte medlemsstater og repræsentanter fra de seks oprindelige folk i området gennemarbejdet en lang række punkter, så der stort set er politisk enighed over hele linjen.

Dog udestod enkelte væsentlige spørgsmål tirsdag aften. Mens de otte er enige om, at Arktisk Råd skal have et permanent sekretariat, så er der uenighed om, hvorvidt det skal være i Norge eller i Island.

Der er også enighed om, hvilke kriterier der skal opfyldes af nye observatørlande. Til gengæld mangler der konsensus om, hvorvidt der allerede i Nuuk skal lukkes nye observatører ind i kulden. Frankrig og Spanien har på grund af de to landes mangeårige arktiske engagement været med som observatører. Nu har de ændrede forhold med nye sejlruter og en nye tilgang til naturressourcer i de nordligste områder af kloden fået andre til at banke på. Særligt EU og Kina maser hårdt på, ligesom Japan og Sydkorea også angler efter observatørstatus. Om det skal ske nu eller på et senere tidspunkt vil blive afgjort i løbet af de næste dage.

Formand for Grønlands selvstyre, Kuupik Kleist, holder benhårdt på, at det er folk i Arktis og deres levevilkår, det primært drejer sig om.

En af Arktisk Råds arbejdsgrupper, AMAP, der består af klima- og miljøforskere fremlægger også to rapporter for ministrene om deres lidet opmuntrende resultater af undersøgelser i området. En af de konklusioner, forskerne er nået frem til, er, at forandringerne i klimaet i Arktis er tættere knyttet sammen med resten af kloden end tidligere antaget, og processerne går hurtigere end før. Professor og iskerneforsker Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet fortalte på AMAP-konferencen i forrige uge, at havene vil stige med 0,9-1,6 meter inden år 2100.

Det danske formandskab, der også tæller Grønland og Færøerne, overdrager sent torsdag eftermiddag stafetten til Sverige, som skal lede Arktisk Råd i de kommende to år.

Efter alt at dømme vil udenrigsminister Lene Espersen (K) også benytte lejligheden i Nuuk til at holde et bilateralt møde med sin amerikanske kollega, Hillary Clinton.

Fakta

Arktisk Råd blev grundlagt i 1996 i Ottawa i Canada. Rådet består af otte medlemsstater og seks permanente deltagere:
* Danmark med Grønland og Færøerne
* Norge
* Sverige
* Finland
* Island
* Canada
* Rusland
* USA

De seks permanente repræsentanter for de oprindelige folk i Arktis er:
* Aleut International Association (AIA)
* Arctic Athabaskan Council (AAC)
* Gwich'in Council International (GCI)
* Inuit Circumpolar Council (ICC)
* Den Russiske Sammenslutning af Oprindelige Folk i Nord, Sibirien og Fjernøsten (RAIPON)
* Samerådet (Norge, Sverige og Finland)
(Kilde: Arktisk Råd)


Powered by Labrador CMS