Chefredaktør: Mangelfuld medierapport

Chefredaktør og direktør for Mediehuset Sermitsiaq.AG, Christian Schultz-Lorentzen synes, at det er fint, at Journalistskolen påtager sig forskningsmæssige opgaver og undersøger mediernes rolle for demokratiet.

- Men det er forstemmende, at læse en mangelfuld rapport, der skyder så meget forbi, konkluderer chefredaktøren.

Grønlændernes medieforbrug ligger i top

Han mener, at rapporten undlader at varedeklarere sin fremstilling på flere afgørende områder.

- Særligt fordrejende er påstanden om, at 70 procent af nyheder er enten ubearbejdet eller telegramstof. Det gælder i hvert fald ikke for de landsdækkende aviser Sermitsiaq og AG. Problemet er, at rapportens ophavsmænd kun har optalt antallet af enheder i avisen. Det vil sige, at en note tæller lige så meget som en artikel på to eller endnu flere sider. Det er helt på månen, når man ikke overfor læserne forklarer denne metode. Det efterlader forestillingen om, at medierne ukritisk bringer eksempelvis magthavernes pressemeddelelser og andre informationsbreve i en lind strøm i stedet for at producere egenproduceret stof, siger Christian Schultz-Lorentzen.

Rapporten halter

Af rapporten fremgår det, at der bliver brugt meget lidt erfaringskilder, altså almindelige mennesker i medierne, hvilket tilbagevises, når det gælder de to landsdækkende aviser.

- Her halter rapporten gevaldigt, fordi den kun har medtaget snævert definerede nyhedsartikler. Altså ikke inuit-portrætter, kulturartikler og andre person-interviews, der er uden for nyhedsdefinitionen. Fakta er, at aviserne hver uge har enqueter med seks-otte personer, der meget ofte forholder sig til et nyhedsaktuelt emne. Var de medtaget – ligesom man har medtaget nyhedsnoterne – ja, så ville eksempelvis AG komme til at fremstå i undersøgelsen som et medie med enormt mange erfaringskilder/almindelige mennesker. Endelig er der avisernes kronikker og debatindlæg, der i høj grad både er nyhedsorienteret i en bred forstand og er et væsentligt forum for almindelige mennesker at ytre sig i, lyder kritikken fra chefredaktøren.

Metode-kritik

Et helt andet problem er metoden, der er lagt til grund for undersøgelserne af medieindholdet.

- Det bliver ikke bedre af, at undersøgelsen er lavet hen over 19 uger, hvor der hver gang er valgt en tilfældig ugedag. Det betyder, at KNR og websites er stærkt overrepræsenteret i undersøgelsen, mens aviserne kun er med tre gange, nemlig i de uger, hvor deres udgivelsesdato rammes – onsdag og fredag. Det er samtidig værd at understrege, at avisernes nyhedshistorier er en del af den journalistiske fødekæde, hvor de væsentligste nyhedsartikler fra aviserne bliver citeret i de gratis medier. Dermed kommer avisens journalistisk langt bredere ud og endda gratis til gavn for hele befolkningen, understreger Christian Schultz-Lorentzen, der fastslår, at det kun kan blive bedre med næste rapport, som forskerne håber kan publiceres hvert andet år.

Sermitsiaq.AG har forsøgt at få en kommentar fra nyhedschef Mikkel Bjarnø Lund fra KNR til medierapporten, der blev offentliggjort onsdag på universitetet. Men uden held.