Gå til hovedindhold

Grønlændernes medieforbrug ligger i top

Selv om grønlænderne igennem de seneste tre år ser mindre og mindre fjernsyn, så er tv-forbruget, opgjort i minutter, fortsat meget højt, hvis vi sammenligner forbruget med de øvrige nordiske lande.

Et forskningsprojekt fra Ilisimatusarfik blev onsdag offentliggjort, og her bliver det grønlandske medielandskab kortlagt. Det er første gang, at der foretages en samlet kortlægning af medier, mediebrug og medieindhold i Grønland, og det er universitetets håb, at undersøgelsen kan gennemføres hvert andet år.

Undersøgelsen konkluderer, at medieforbruget i Grønland er meget stort sammenlignet med de øvrige nordiske lande.

Eksempelvis var det daglige tv-forbrug i Grønland i 2017 på 230 minutter, mens det eksempelvis i Norge og Danmark kun er på 150 minutter.

Illustration fra rapporten: Tusagassiuutit 2018

 

Undersøgelsen konkluderer også, at der høres dobbelt så meget radio i forhold til beboere i de andre nordiske lande.

Mens printmediernes oplag i de seneste år er gået tilbage, er der sket en voldsom stigning i grønlændernes internetforbrug, hvilket hænger sammen med faldende priser.

Den gennemsnitlige pris pr megabyte er i perioden 2007-2015 faldet med 95%.
Tusagassiuutit 2018

 

- Det gennemsnitlige fastnetforbrug pr. borger er øget 145 gange i perioden 2007-2017. Også vores mobildataforbrug stiger eksplosivt - 600 gange højere mellem 2009 og 2018. Næsten otte ud af 10 mobilabonnenter har i dag internet på deres telefon, står der i rapporten.

Hvilke nyheder serveres

Forskerne har også set på, hvad det er for nogle nyheder, der præsenteres for seerne, lytterne eller læserne. På udvalgte dage har man systematisk analyseret alle nyhedsindslag i grønlandske nyhedsmedier.

- Derved skal projektet for eksempel belyse hvem, der kommer til orde, og hvem der ikke gør, hvad der bliver til nyheder og hvad der ikke gør, fremgår det af introduktionen til undersøgelsen.

Om medieindholdet konkluderer forskerne blandt andet:

- De fleste nyhedshistorier består af servicejournalistik og ubearbejdede nyheder. Der er kilder i langt de fleste nyhedshistorier (79%) og lidt mere end to tredjedele er mundtlige kilder, mens en lille tredjedel er skriftlige kiolder. Den mest almindelige kilde er en politiker, der optræder som partskilde. Politikere fra Inatsisartut og Naalakkersuisut fylder mest i nyhedsbilledet, står der i rapporten.

Øget netforbrug

Forskernes forventning er, at forbruget af print-, tv- og radiomedierne vil falde med tiden, mens brugen af netmedier vil stige.

Læs hele rapporten: Tusagassiuutit 2018

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER