Bedre mulighed for at lære engelsk

Siumuts Malik Berthelsen rykker naalakkersuisut, fordi han kræver mere viden om at lære engelsk gennem AFS og EF

Malik Berthelsen, medlem af Inatsisartut for Siumut. Foto: Leiff Josefsen

- Hvilken tiltag vil naalakkersuisut foretage med henblik på at sende flere unge på sprogophold gennem AFS og EF for at lære engelsk?

Sådan lyder et paragraf 37-spørgsmål fra Malik Berthelsen, medlem af Inatsisartut for Siumut.

Han begrunder blandt andet sit spøgsmål således:

- Inatsisartut pålagde naalakkersuisut ved EM 2010/68 at påbegynde tiltag, der skal fremme flere unge til at tage ophold i udlandet med henblik på at lære engelsk. Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har på det kraftigste anbefalet, at forslaget realiseres, således der på lige fod med efterskoleophold undersøges muligheder for at, der også kan ydes støtte til de elever, der gerne vil lære engelsk i udlandet.

- Jeg ønsker ikke at modtage endnu en forklaring på, at elever gennem AFS eller EF kan opnå økonomisk støtte gennem andre instanser, påpeger Malik Berthelsen.

- Vi er alle vidende om, hvor vigtigt det er at have engelsk kundskaber. Derfor vil jeg ikke uddybe det yderligere andet end at nævne, at tal fra 2009 viser, at 30 procent af børnene i folkeskolen opnåede karakter 5 eller mindre ved engelskprøver, og at disse karakterer er bevis for, hvor vigtig det er for realiseringen af forslaget.

Powered by Labrador CMS