UNESCO's vurdering bekymrer IA

Inuit Ataqatigiit er bekymret for, at UNESCO, som er FNs særorganisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation, har noteret vestgrønlandsk som sårbart, mens øst- og nordgrønlandsk er noteret som i afgørende fare. Derfor vil Inuit Ataqatigiit have at udarbejdelsen af en kommende sprogpolitik også bør omfatte en plan til hvordan man bevarer dialekterne og udbreder kendskabet til disse langs kysten.

- Inuit Ataqatigiit mener også, at det på UNESCO’s liste er værd at undersøge om vore stammefrænder i Canada også har mindst ligeså store udfordringer som os. Derfor vil vi opfordre Naalakkersuisut til at indgå i den nødvendige dialog med disse om et muligt samarbejde omkring sprogenes udvikling, skriver medlem af Folketinget og Inatsisartut og politisk ordfører for Inuit Ataqatigiit, Juliane Henningsen i en pressemeddelse.

Juliane Henningsen er også interesseret i at vide, hvor UNESCO har sine kilder fra i deres vurdering, da disse kan være oplagte til at bruge i det videre arbejde.

Ligeledes vil Inuit Ataqatigiit støtte UNESCO i at rejse midler, så forskere kan dokumentere en del af verdens kulturarv og øge opmærksomheden omkring de truede sprog.

- Inuit Ataqatigiit ønsker, at der bliver udarbejdet en kortlægning af sprogbruget i de forskellige dele af landet for at opnå et større kendskab til de faktuelle forhold så vi bedre kan udarbejde en strategiplan for sprogudviklingen her i landet.

- Som vi ved, betyder en fast forankring og beherskelse af modersmålet det bedste udgangspunkt og redskab for éns udvikling, ligesom modersmålet desuden giver en solid basis for indlæring af andre sprog. Derfor er det afgørende at der snarest og på flere niveauer bliver udarbejdet nyt undervisningsmateriale i sproget grønlandsk.

Inuit Ataqatigiit opfordrer derfor Naalakkersuisut til at bruge den kommende tid til en bred, folkelig debat for derigennem at sikre, at borgernes holdninger til en sprogpolitik kan blive afspejlet i det videre arbejde.

- Det er nødvendigt at opstille mere konkrete målsætninger. Den største trussel mod vort sprog er manglen på initiativer og nytænkning i brugen af vort sprog. Derfor har vi hver især et ansvar, hvis sproget grønlandsk samt østgrønlandsk og thuledialekten skal forblive modstandsdygtige, skriver Juliane Hennningsen.