juletrafik

Storm truer juleferie

Air Greenlands flyvning til Østgrønland bliver fremrykket til tirsdag

Air Greenland har fremrykket sin flyvning til Constable Pynt fra onsdag til tirsdag

Udsigt til storm på østkysten fra onsdag får Air Greenland til at fremrykke flyvningen til Constable Pynt og Illoqqortoormiut. Stormen kan blandt andet forhindre en gruppe skoleelever fra Illoqqortoormiut i at holde jul i deres hjemby, hvis afgangen ikke bliver fremrykket.

Air Greenlands flyvning fra Nuuk til Constable Pynt er fremrykket til tirsdag morgen klokken 08.00. Der bliver flyttet rundt på nogle flyvninger på resten af kysten i forsøg på at få passagerer til Constable Pynt og Illoqqortoormiut inden jul.

- Det drejer sig om 26 passagerer til Illoqqortoormiut. Der er en flok skoleelever fra østkysten, der går i 9. og 10. klasse i Nuuk og 16 andre passagerer fra Illoqqortoormiut, meddeler Air Greenlands informationsmedarbejder Pia Christensen Bang.

Powered by Labrador CMS