IA: Hvorfor skal der efterforskes uran i Grønland?

Johan Lund Olsen vil gerne have svar på hvorfor et australsk mineralefterforskningsselskab har fået tilladelse til at lede efter uran i Grønland.

IA's Johan Lund Olsen har stillet et spørgsmål til Landsstyret om hvorfor der skal efterforske uran i Grønland.

– Det australske mineralefterforskningsselskab Prime Minerals Limited har den 6. september udsendt en pressemeddelelse om, at selskabet er blevet meddelt licens til uranefterforskning på tre lokaliteter i Grønland.

– Hvordan kan det gå til, at uranefterforskning i Grønland overhovedet kan komme på tale når det direkte af råstofloven og af de politiske retningslinier klart fremgår at der ikke må efterforskes efter uran i Grønland, spørger landstingsmedlemmet.

– Jeg skal ikke ligge skjul på, at jeg er stor modstander af såvel atomkraft som af enhver form for uranefterforskning- og uranbrydning. Jeg ønsker at Landsstyret snarest tager initiativ til at tilbagekalde licensen i medfør af gældende lovgivning, siger Johan Lund Olsen.

Powered by Labrador CMS