Ingen konsekvens for sort arbejde-henvisninger

Kommuneqarfik Sermersooq beklager, at personalet har henvist til sorte dagplejere.

Der kommer ingen konsekvens for sort arbejde-henvisninger i Kommuneqarfik Sermersooq. Arkivfoto: Leiff Josefsen

En beklagelse, men ingen konsekvens.

Sådan lyder konklusionen fra Kommuneqarfik Sermersooq, efter at kommunens medarbejdere har henvist borgere til at få passet børn sort hos dagplejere, oplyser KNR.

Det fastslår fungerende administrerende direktør i Kommuneqarfik Sermersooq, Stine Johansen. Også selvom interne retningslinjer er overtrådt.

- De pågældende medarbejdere bliver kontaktet og informeret om sagens alvor. Jeg beklager, at kommunalt ansatte henviser til pasningsordninger, som ikke er offentligt godkendte. Det er ikke acceptabelt, understreger Stine Johansen til KNR.

Powered by Labrador CMS