Innaarsuit: Pilersuisoq åbnes i en time

Efter ny vurdering fra beredskabet i Avannaata Kommunia, har Grønlands Politi sammen med Redningsbereskabet besluttet, at åbne bygdens butik.

Redningsberedskabet i Avannaata Kommunia har i dag, lørdag, foretaget ny vurdering af situationen med isbjerget ud for Innaarsuit.

Har flyttet sig mod nord

Isbjerget har i nattens løb flyttet sig 500-600 meter længere mod nord.

- På denne baggrund har Grønlands Politi sammen med Redningsbereskabet besluttet, at Pilersuisoq butikken i Innaarsuit har mulighed for at holde åben i tiden mellem kl. 11.30 og kl. 12.30, således befolkningen kan købe proviant og brændstof, oplyser vagtchef hos politiet, Aqqaluk Petersen, i en pressemeddelelse.

Kun voksne kan handle

Det oplyses, at Redningsberedskabet vil løbende holde opsyn med situationen. Det anbefales, at det alene er voksne personer uden gangbesvær, der handler.

Grønlands Politi oplyser, at evakueringszonerne er fortsat opretholdt.

Powered by Labrador CMS