Ingen løfter om barselsfond

Anthon Frederiksen vil drøfte forhold under barsel med GE og SIK

arkiv

IAs gruppeformand Múte Bourup Egede vil gerne vide, om Naalakkersuisut har planer om at etablere en barselsfond i samarbejde med lønmodtager og arbejdsgiverorganisationer.

Men naalakkersuisoq for sociale anliggende, Anthon Frederiksen (PN) vil ikke ligefrem love noget, fremgår det af et svar på et §37-spørgsmål fra IA-politikeren.

Han vil dog gerne rejse spørgsmålet

- Jeg planlægger at holde et møde med GE og SIK efter sommeren, for at drøfte socialområdet og hvor de ser at der er behov for indsatser. I den forbindelse vil forbedringer af forhold under barsel blive berørt, skriver Anthon Frederiksen (PN)

- Af koalitionsaftalen, fremgår det at det ligger Naalakkersuisut meget på sinde at forbedre forholdene for familierne, herunder at sikre gode forhold under barsel.

- Naalakkersuisut er derfor interesseret i at kigge på de forskellige muligheder og udfordringer, der er på barselsområdet.

- Det er som bekendt samtidigt vigtigt, at forbedringer gennemføres i takt med, at der skabes det fornødne økonomiske råderum, og at der udvises økonomisk ansvarlighed omkring vores samlede økonomi.

Powered by Labrador CMS