Fransk selskab fik nej i Nunavut
Selskabet, som også opererer i Grønland, måtte opgive sine planer efter at have skabt mistillid i befolkningen. Miljøhensyn endte med at vinde over udsigten til arbejdspladser.
Befolkningen i byen Baker Lake - Qamani'tuaq – i Nunavut havde i mange år store forhåbninger om, at en uranmine ville betyde i hundredevis af hårdt tiltrængte job og øget velstand i det lille samfund, der med sine 2000 indbyggere er en halv gang større end Narsaq i Grønland.
Men planerne kuldsejlede, og tilbage står byen med en massiv mistillid til det selskab, der stod bag mineplanerne, det franske delvist statsejede selskab Areva, skriver avisen AG.
- Selskabet ødelagde det for sig selv, siger Baker Lakes borgmester, Richard Aksawnee, i et telefoninterview. – Hvis de ønsker at vende tilbage engang i fremtiden, bliver det meget svært for dem.
Anlægspris 10 mia. kr.
Areva er også kendt i grønlandsk sammenhæng. Selskabet – der i 2017 gennemgik en rekonstruktion og skiftede navn til Orano – fik så sent som i januar i år tilladelse til at lede efter uran i to områder i det sydlige Grønland.
Arevas planer ved Baker Lake gik ud på at anlægge fem uranminer – fire åbne og én som et lukket brud – cirka 70 km vest for byen på et sted, der kaldes Kiggavik. Malmen skulle forarbejdes på stedet. Anlægsudgifterne blev anslået til 2,1 mia. canadiske dollar, svarende til 10 milliarder kr.
Igennem årtier forsøgte Areva at skabe opbakning til Kiggavik-projektet. Selskabet beskrev de forventede miljøpåvirkninger over 10.000 sider og holdt stormøder med befolkningen, som blev stillet i udsigt, at projektet ville føre til mellem 300 og 1000 nye job.
Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG. Køb avisen her: