Nuuks svømmehal er et hit

Svømmehallen Malik i Nuuk, der er Grønlands første svømmehal, er et hit. Målt pr. indbygger er besøgstallene i Malik 10 gange så høje som i Københavns svømmehaller.

men så bruges hallen også til både svømning og kajaktræning. Det skriver »Tribune,« der udgives af Lokale- og Anlægsfonden, som støttede byggeriet af den arkitekturpris¬vindende svømmehal med12,5 millioner kroner.

Svømmehallen, som ofte har 900 besøgende om dagen, er desuden hjemsted for Nuuks svømmeklub med over 600 medlemmer – udspringere, kajakpolospillere og svømmere. Halinspektør Calle Tøtrup siger, at byen har et kajakpolohold, der kan slå alle danske klubber – i kraft af spillere, der nærmest er vokset op i en kajak.

– Og jeg er sikker på, at Nuuk allerede nu har rigsfællesskabets dygtigste udspringere, fastslår han.

Men svømmerne, udspringerne og kajakpolospillerne har et fælles problem: De har ingen modstandere at konkurrere med, for der er ikke andre klubber eller svømmehaller i Grønland. Konkurrenterne bor i Danmark og andre lande, men det er alt for dyrt at rejse til og fra Grønland, beklager Calle Tøtrup.

Powered by Labrador CMS