Gå til hovedindhold

Sygeplejerske får tildelt ph.d. grad

Foran et fyldt auditorium forsvarede Mikaela Augustussen sin ph.d. afhandling med titlen ”Palliation til grønlandske kræftpatienter i Grønland og i Danmark” på Campus Ilimmarfik

Mikaela Augustussen er den første grønlandsk uddannede sygeplejerske nogensinde, der er indstillet til at modtage ph.d. graden.

Det skriver selvstyret i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Kræftsyge fra kysten har det sværere

I sin afhandling undersøgte Mikaela Augustussen, hvordan grønlandske kræftpatienter oplever deres helbredsrelaterede livskvalitet. I den forbindelse har hun benyttet et internationalt anerkendt spørgeskema, som hun har fået oversat til grønlandsk.

Studier af livskvalitet og vilkår

Som led i sin ph.d har Mikaela Augustussen også foretaget studier af pårørendes og sundhedsfagligt personales oplevelser af kræftpatienters livskvalitet og vilkår. Hun har publiceret fire videnskabelige artikler, og fik anerkendelse for dette af bedømmerne ved forsvaret.

- Jeg er rigtig glad for, at du valgte at undersøge netop patienternes perspektiv på livet med alvorlig kræftsygdom, for vi har brug for denne viden, når vi skal tilrettelægge fremtidens tilbud og forbedre vilkårene for patienter med palliative behov, siger Naalakkersuisoq for Sundhed og Forskning, Doris J. Jensen, blandt andet i sin tale.

Mikaela Augustussen modtager officielt sin ph.d. grad, når der afholdes årsfest på Ilisimatusarfik i september måned.  Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse i Danmark, Videreuddannelsespuljen ved Departementet for Sundhed samt Grønlands Selvstyres midler til forskningsfremme.

Bedømmelsesudvalget bestod af følgende personer:

  • Professor emerita Torunn Hamran, Institutt for helse- og omsorgsfag, Det helsevitenskapelige fakultet, UiT Norges arktiske universitet/UiT Norgga árktalaš universitehta
  • Førsteamanuensis Bente Ervik, Institutt for helse- og omsorgsfag, Det helsevitenskapelige fakultet, UiT Norges arktiske universitet/UiT Norgga arktalas universitehta og kreftsykepleier/PhD, Kompetansetjeneste for indrende behandling, Universitetssykehuset Nord-Norge HF
  • Overlæge, Ph.d. Seppo W. Langer, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, København
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER