KNR

Kunstnere: KNRs problem er ikke bestyrelsen

Kunstnernes sammenslutning EPI er imod Naalakkersuisuts forslag om ændring af KNRs bestyrelse

Leif Immanuelsen mener, at kernen i KNRs problemer ligger i de økonomiske rammer

Naalakkersuisut vil gennem en mere professionelt udpeget bestyrelse styrke KNR. Men den plan møder modstand hos EPI, der er sammenslutningen for udøvende og skabende kunstnere. EPI mener, at problemets kerne ligger i KNRs økonomiske rammer.

KNRs bestyrelse skal ifølge Naalakkersuisut have en mere professionel baggrund. Flertallet i bestyrelsen skal i fremtiden udpeges af Naalakkersuisut, hvis forslaget om ændring af sammensætningen af KNRs bestyrelse bliver vedtaget i Inatsisartut.

- Uanset hvor dygtige bestyrelsesmedlemmer er, eller hvem der har udpeget dem, kan KNR med de økonomiske rammer ikke komme på ret kurs, skriver formanden for EPI Leif Immanuelsen i en pressemeddelelse.

Han mener, at bedre økonomi i KNR kan føre til et tættere samarbejde med lokale medier på kysten.

- For at KNR kan komme på ret kurs og kan sikre en alsidig public service-forpligtigelse, er det nødvendigt med meget større økonomisk indsprøjtning, så KNR kan producere meget mere alsidig indhold ved brug af TV-producenter, skuespillere, forfattere, skuespillere og andre kreative kræfter. For i øjeblikket er disse fraværende i KNR, siger Leif Immanuelsen.

Læs artikler om KNR her

Powered by Labrador CMS