Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: Professor: Naivt og dumt at droppe dansk

Bag den politiske udmelding fra koalitionen om at udskifte dansk med engelsk gemmer sig et højst besynderligt forløb, som AG nu kan afdække.

Siden Hans Egede for snart 300 år siden gik i land ved Nuuk har dansk været det vigtigste fremmedsprog i Grønland. Men det vil koalitionen tage et opgør med: Engelsk skal prioriteres over dansk og være første fremmedsprog.

En udmelding, som overrasker professor Anne Holmen fra Københavns Universitet. Hun er leder af Center for parallelsproglighed på Københavns Universitet og formand for den internationale ekspertgruppe, som den tidligere koalition – med Siumut i spidsen – netop nedsatte til at undersøge, om det var en god idé at udskifte dansk med engelsk:

- Behovet for at forbedre engelsk er bestemt til stede. Det anerkender vores ekspertgruppe. Men Grønland er ikke klar til at prioritere engelsk over dansk lige nu, siger Anne Holmen.

- Hvornår vil Grønland være det?

- Mit meget forsigtige skøn lyder på 15 til 20 år. Men det kan kun realiseres med den tidshorisont, hvis man gør noget i den mellemliggende periode for at forberede den plan, svarer Anne Holmen og tilføjer:

- Det er lidt naivt at tro, at man bare kan omprioritere to sprog uden, at det får konsekvenser og kræver forandringer. Det er en lang proces. Hvis processen forceres, vil det komme til at gå ud over mange ting, ikke mindst de unges muligheder for at få en uddannelse i Danmark.

Anne Holmen kommer med denne understregning:

- Der er ingen »dansk nationalisme« i mine vurderinger.

Rapport ikke offentliggjort

Det var Naalakkersuisut-medlem Doris J. Jensen (Siumut), som i sin tid nedsatte ekspertgruppen, der består af professorer fra Island, Canada og Danmark samt Katti Frederiksen fra Sprogsekretariatet.

På et rent fagligt grundlag skulle eksperterne vurdere omprioriteringen af fremmedsprogene og kortlægge, hvordan undervisningen i grønlandsk, engelsk og dansk kan forbedres. På trods af det neutrale oplæg lagde Doris J. Jensen ikke skjul på sin målsætning:

- Vi vil ikke helt afskaffe det danske sprog, men det er vigtigt, at grønlænderne satser mere på engelsk, udtalte hun til Kristeligt Dagblad.

Anne Holmen fortæller AG, at ekspertgruppen i marts – før valgudskrivelsen – afleverede sin rapport med anbefalinger og i den anledning fik besked fra embedsmændene i Uddannelses-departementet om, at »hvis politikerne ønskede det, kommer rapporten til at indgå i regeringsgrundlaget for den kommende koalition«.

- Jeg kan dog ikke umiddelbart genkende vores anbefalinger i koalitionsaftalen, bemærker Anne Holmen.

- Rapporten har ikke været omtalt i medierne. Hvorfor ikke?

- Som ekspertgruppe er vi hyret til at løse denne opgave for selvstyret. Så det er svært for os at gå i medierne med resultaterne, svarer Anne Holmen; underforstået: at det er Naalakkersuisut, der skal offentligøre rapporten.

- Hvor er de største udfordringer i forhold til at gøre engelsk til første fremmedsprog i folkeskolen?

- Det vil blandt andet kræve en reform af læreruddannelsen i forhold til engelskuddannelsen. I dag mangler der uddannede engelsklærere. Hertil kommer, at mange gymnasielærere er dansksprogede, svarer Anne Holmen.

Hun peger også på en anden udfordring, nemlig at grønlandske børn på kysten og i bygderne ikke møder det engelske sprog så ofte.

- I Danmark er det sådan, at børn bruger meget tid på engelsksprogede medier. De møder engelsk alle steder: I musikken, via chat, på tv – ja, mange, mange flere timer end grønlandske børn. Derfor er indlæringen lettere i Danmark, forklarer Anne Holmen.

»Koster kassen«

En nedprioritering af dansk har været på den politiske dagsorden længe. Når fortalerne har argumenteret for planen, har det lydt, at grønlandske unge fortsat vil kunne videreuddanne sig i Danmark, fordi engelsk i dag er udbredt som undervisningssprog på de videregående uddannelser.

Men argumentet holder ikke helt.

- Allerede i dag er det desværre sådan, at en del grønlandske unge ikke har det danske, de har brug for i Danmark. Det er en stor bekymring. Og de unge kan altså ikke klare sig med engelsk. På bachelor-niveau undervises der i dansk på universiteterne; det betyder, at for at blive læge, tandlæge, jurist og så videre, skal de grønlandske unge de tre første år kunne begå sig på dansk, forklarer Anne Holmen.

Hun har selv en tanke om, at det vil være en god idé at indføre en slags »akademisk sprogbro« mellem Grønland og Danmark, så de grønlandske studenter kunne modtage intensiv sprogundervisning, inden de begyndte på de videregående uddannelser. Idéen kunne eventuelt realiseres ved hjælp af fondsstøtte.

Anne Holmen forudser store problemer, hvis de unges dansk-kundskaber forringes i stedet for at forbedres.

- Det her er en personlig kommentar: Jeg synes, at man fra grønlandsk side er godt dum, hvis man ikke bruger de gratis uddannelser, man kan få i Danmark. I hele den engelsksprogede verden er uddannelse markedsbelagt. Det gælder både i England, New Zealand, Australien, Canada og USA. De steder koster det kassen at få en uddannelse. Så hvorfor ikke opfatte det som en gave, at der er gratis uddannelser i Danmark, siger Anne Holmen.

Du kan få digital adgang til hele avisen AG herunder:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER