Jens Napaattooq glad for at få ny chance

Med 128 personlige stemmer ved Inatsisartut-valget blev Jens Napaattooq valgt ind i landets lovgivende forsamling

Arkivfoto af Jens Napaattooq, der vender tilbage til politik

- Valget har specielt været spændende for mig. For jeg har tidligere begået fejltagelser, derfor er jeg glad for, at der bliver endnu engang vist tillid til mig, og at jeg har fået en ny chance i politik.

Det siger Jens Napaattooq, Partii Naleraq, til Sermitsiaq.AG, der blev stemt ind i Inatsisartut.

Dømt for mandatsvig

Tilbage i 2005 blev Jens Napaattooq fyret som naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur, efter havde brugt repræsentationskonto til private formål.

Han blev dømt i fire måneder i anstalten for mandatsvig, som han afsonede i 2009.

- Jeg har været tilbageholdene om at vende tilbage til politik, men jeg blev opfordret af mange borgere til at stille op, og jeg har lært af de fejltagelser jeg har begået. Jeg besluttede mig at stille op til valget i sidste øjeblik, fortæller Jens Napaattooq.

Bor i Upernavik

Han vendte tilbage til Grønland sidste år efter at have boet i Danmark i omkring ti år. Her tog han HF-uddannelsen og senere læreruddannelsen i Danmark. Nu arbejder han som lærer på folkeskolen i Upernavik.

- Intet har forandret sig i yderdistrikterne, da jeg vendte tilbage til landet, hvilket er helt uacceptabelt. Nu må alle være med i udviklingen, og nu er det også på tide, at politikerne høre borgerne, der bor i yderdistrikterne, der gerne vil være med i udviklingen, fremhæver Jens Napaattooq.

- Hvad er grunden til, at du har skiftet parti?

- Jeg har vurderet min ståsted i politik. Partii Naleraq arbejder for bygderne og yderdistrikterne, hvilket passer til mig. Jeg blev medlem af partiet i vinter, og er en del af bestyrelsen af det lokale afdeling, svarer Jens Napaattooq, der tidligere har været medlem af Siumut.

- Der venter masser af arbejde, der ligger foran os i Inatsisartut, og jeg glæder mig til at bringe borgernes budskaber videre til Inatsisartut-medlemmerne, lyder det fra Jens Napaattooq.

Powered by Labrador CMS