Pisiffik udfordrer Brugseni: Vi kan meget mere

Pisiffik har store forventninger til fremtiden, efter at købmandskæden er rykket ind i Nuuk Center

Pisiffiks nye butik i Nuuk Center, som slog dørene op i slutningen af juli. Foto: Leiff Josefsen

- Brugseni har tidligere været det suverænt største varehus i byen, og nu kommer vi med noget, der kan meget mere. Vi går virkelig ud og satser nu. Vi har i mange år ønsket os et stort flagskib.

Sådan siger Pisiffiks administrerende direktør, Per Steen Larsen, i det nyeste nummer af Dansk Handelsblad.

Læs også "Prisbomberne falder tæt"

- Nuuk får sandsynligvis kun en mulighed for at få et center af den kaliber, og derfor var det selvfølgelig vigtigt, at Pisiffiks som den største detailvirksomhed skulle have en førende placering i centeret, siger Dagrofas koncernchef, Henrik Gundelach, som er bestyrelsesformand i selskabet.

Med satsningen i Nuuk venter Pisiffik at kapre markedsandele fra hovedkonkurrenten Brugseni, der står særdeles stærkt i byen.

Den danske dagligvarekoncern Dagrofa ejer Pisiffik.

Powered by Labrador CMS