Gå til hovedindhold

Politiet: Isbjørn set ved Akunnaaq

En fisker fra bygden Akunnaaq, nord for Aasiaat, har mødt en isbjørn på isen ud for Akunnaaq.

I løbet af dagen i går, onsdag, mødte en fisker fra Akunnaaq en isbjørn på isen ud for Akunnaaq ved Aasiaat. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Isbjørne er skræmt væk fra Aasiaat

- Fiskeren var ikke i fare, da han kunne køre fra stedet på snescooter, skriver vagtchef Jan Geisler, Grønlands Politi.

Han oplyser, at der er tale om en enlig isbjørn. 

Ingen unødvendig færdsel på isen

- Vi skal bede borgerne i Aasiaat og i bygderne omkring Aasiaat om at undlade at tage ud på isen unødvendigt, ligesom fiskere og fangere i området bedes udvise stor forsigtighed ved færden på isen, skriver vagtchefen.

Politiet beder borgerne om at ringe til politiet, hvis man ser en isbjørn nær byen eller en af bygderne.

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER