Gå til hovedindhold

Langrend: Arctic Circle Race skudt i gang

106 langrendsløbere fra i alt 14 lande er nu i gang med at løbe 1.etape af Arctic Circle Race.

Opdateret 11.55

Startskuddet lød kl.10.0O fra arenaen foran Taseralik i Sisimiut, hvor de også skal ankomme på søndag.

Heppet i gang

Traditionen tro løb deltagerne en runde i arenaen foran tilskuere, der hepper dem i gang. Forude venter dem 3 dages ekstrem langrendsløb på i alt 160 kilometer i baglandet af Sisimiut.

- Arctic Circle Race afvikles forholdsvist tidligt i år, samtidig er der også GM kort efter, og lige nu er der stadig turneringer og arrangementer i Europa. Det betyder, at der ikke er så mange deltagere fra udlandet i år, oplyser Jens Klaus Lennert i et tidligere interview til Sermitsiaq.

Frederik Petersen, Martin Møller og Mailk Berthelsen er med

Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen (S) holdte velkomsttale for deltagerne i til dette års Arctic Circle Rase iført langrendsski og et startnummer.

-Hvis man skal kunne fortælle om de sjove og gode ved at deltage ved Arctic Circle Race, så skal man selv have prøvet at deltage, siger borgmester Malik Berthelsen og ønsker alle deltagerne et godt løb og et velkommen til Sisimiut og Arctic Circle Race. Og han fik hjælp at fremmødte borgere med at tælle ned fra 10, så løbet kan komme igang.

Sidste års vinder af løbet Martin Møller (Grønland) er med igen ved dette års løb.

- Jeg har omkring 50 konkurrenter om 1.pladsen til dette års løb, siger han inden løbet gik igang.

Og sidste års taber for 3.pladsen med 2 sekunders forskel, Frederik Petersen fra Ilulissat er forventningsfuld.

- Jeg håber på at komme med på top 5 placeringen, siger han inden løbet.

Under startskuddet blev det nævnt at en anden olympisk deltager var med i løbet, og at han var lige i hælene på Martin Møller.

Bynær camp

Dette års camp for deltagere og frivillige ligger på et bynær område, et længere stykke ude på grusvejen, men deltagere vil stadig føle, at de er ude i vildmarken, når de skal overnatte i teltcampen.

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER