Gå til hovedindhold

Strejke i Danmark kan lamme Grønland

Hvis den danske stat og fagforeningerne ikke når til enighed i de aktuelle overenskomstforhandlinger, kan det føre til strejke og lockout, der risikerer at lamme den grønlandske infrastruktur

De ansatte i den danske stat, kommuner og regioner skal have en ny overenskomst, men alle forhandlinger er brudt sammen. Derfor er det op til Forligsinstitutionen at få parterne til at mødes.

Lige nu truer en storkonflikt og den kan træde i kraft lige efter påske. Det kan få konsekvenser ikke bare i Danmark, men også i Grønland.

Det skriver Sermitsiaq.

DMI’s kontor kan blive lukket af

For eksempel vil alle medarbejderne på DMI’s kontor i Kangerlussuaq blive sendt hjem og kontoret lukket af, hvis det ender med strejke af de statsansatte. Det oplyser direktør hos DMI, Marianne Thyrring.

– I DMI har vi en situation, hvor fire fagforbund har varslet strejke. Vi er afhængige af meteorologer, ingeniører, jurister og økonomer, der er organiseret i Magisterforeningen, IDA og DJØF. Hvis alle de mennesker går hjem, så har det stor betydning for vore muligheder for at servicere rigsfællesskabet. De særlige vejrudsigter, vi laver for flytrafikken, vil vi ikke kunne levere i det omfang, der kræves. Det drejer sig om udsigter for landinger, som i en grønlandske kontekst er meget vigtige, da vejret generelt er uforudsigeligt, siger Marianne Thyrring, der dog påpeger, at der her er tale om worst case scenarie.

Læs hele artiklen i Sermitsiaq, der kan købes via nedenstående link:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER