Nyt teaterstykke overrasker

Plus Minus Nul vækker begejstring hos publikum

Fra en scene i teaterforestillingen Plus Minus Nul i Katuaq. Foto: Katuaq

I Katuaq oplever man i disse dage et tankevækkende musikdramastykke, som ikke er som de fleste teaterstykker
og derfor værd at komme i Katuaq for at se, skriver Katuaq i en pressemeddelelse.

Et meget typisk Christoph Marthaler værk, som er schweizisk teaterinstruktør med en lang karriere og mange priser bag sig. Bare at høre publikums reaktioner til urpremieren i
Katuaq er også en oplevelse i sig selv. Urpremieren på Plus Minus Nul foregik d. 27. april i Katuaq´s Hans Lynge Sal.

Blandt publikum til urpremieren sad bl.a. direktør i Katuaq-Grønlands Kulturhus Julia Pars.
- Det er et teaterstykke som er tænkt ud af boksen. Man forundres, røres og overraskes af
mange forskellige oplevelser og indtryk, hvor skuespillerne, som også er dygtige sangere skaber relationer til
hinanden. Der er glimt af Grønland her og der i lyde, sang og bevægelser. Der er især nogle fantastiske
musikstykker med, som får én til at forsvinde ind i en helt anden verden, sagde hun efter premieren.

Julie Edel Hardenberg og Mikisoq H. Lynge gæstede også urpremieren på Plus Minus Nul.
- En befriende skør forestilling, med stærke indre billeder, som står stærk og stadig dukker op i baghovedet,
sagde Julie Edel Hardenberg.

- En kæmpe oplevelse af international karakter, David Lynch møder Langt Ude Larsson. Flotte skuespil
præstationer fra samtlige 10 skuespillere, sagde producer Mikisoq H. Lynge.

Forestillingen blev vist 29. og 30. april, og i aften vises stykket for sidste gang i Katuaq´s Hans Lynge Sal.

Forestillingen produceres i Katuaq af Unlimited Performing Arts i samarbejde med Volksbühne am Rosa
Luxemburg Platz, Festspillene i Bergen, Wiener Festwochen, Det Kongelige Teater, København, Stockholms
Stadsteater, Théàtre de la Ville, Paris m.fl.

Forestillingen er støttet af Kulturkontakt Nord, Nordisk Kulturfond, Air Greenland, Royal Arctic Line, Grønlands Selvstyre og
Katuaq.

Se mere på www.katuaq.gl

Powered by Labrador CMS