Handicaptalsmand: Ikke godt nok
Handicaptalsmand Christina Johnsen: - Det er kritisabelt, at familier med handicappede må flytte til Danmark på grund af utilstrækkelig hjælp i hjemkommunen
Det er ikke et særsyn, at familier med psykisk eller fysisk handikap vælger at flytte til Danmark på grund af mangel på valgmuligheder i hjælp. Det bringer Grønland i dårligt lys i forhold til FN’s handicapkonvention, som Grønland har tiltrådt, siger handicaptalsmand Christina Johnsen, der dog ikke kan sætte tal på, hvor mange familier med handicappede der udvandrer.
Det skriver avisen AG.
Christina Johnsen har siden sin tiltrædelse som handicaptalsmand den 1. november 2017 holdt en række møder og snakket med personer med handicappede og deres pårørende. Hun skal dog bruge endnu mere tid på at fordybe sig i de handicappedes problemstillinger.
Kender ikke diagnoser
- Men det, jeg allerede på nuværende tidspunkt kan se, er, at mange er frustrerede over manglen på viden inden for de forskellige handicaps. Kommunerne ved ikke ret meget om de forskellige diagnoser, og ved derfor ikke hvilken hjælp de skal eller kan tilbyde. Familierne famler rundt i blinde, og ved ikke hvor de skal henvende sig. De ved ofte heller ikke, hvilken hjælp de eventuelt har brug for, ligesom de heller ikke kender deres rettigheder og hvilken hjælp de kan få. Mange familier får deres viden gennem andre pårørende til handicappede, siger Christina Johnsen.
Læs hele artiklen og interviewet med handicaptalsmanden og beretningen fra en mor, der flyttede med sit autitiske barn til Danmark. Benyt link herunder til avisen AG: