Gå til hovedindhold

Afstemning: Uddannelse og boliger er vigtigst for læserne i valgkampen

To valgtemaer skiller sig ud i en afstemning på Sermitsiaq.AG.

De læsere, der har deltaget i en afstemning her på Sermitsiaq.AG, er ikke i tvivl. Uddannelse og boliger er de vigtigste emner i valgkampen. Med henholdsvis 39 procent og 35 procent ligger disse emner langt foran nummer tre, som er lufthavnene med kun 7 procent.

De store emner fra valgkampens første dage, nemlig selvstændighed og fiskeriloven, anser kun få af læserne for at være de vigtigste.

Selv om afstemningen på ingen måde er en meningsmåling, så er den en strømpil, der peger på, at det er de nære emner, der optager folk. Det syntes at være her, at politikerne skal komme med forslag til løsninger.

En del læsere mener, at Sermitsiaq.AG har fejlet, når emnet “omsorgssvigtede børn og unge” ikke optræder som et emne. I kommentarsporet  efterlyser flere, at sociale emner burde være medtaget.

- Hvorfor er Grønlands  absolut største problem ikke med? Vores børn er vores fremtid, og så mange har sociale problemer, hvorfor bliver de aldrig prioriteret højest? skriver en læser og får solid opbakning.

LÆS OGSÅ: Afstemning: Hvilket valg-emne er vigtigst?


Der er også andre spørgsmål, der optager folk, fremgår det af kommentarerne.

- At samle folket og at der bliver ført en saglig, faglig og god tone i valgkampen - uden personlige fniderfnadder, skriver en læser.

En anden har et meget specifikt forslag.

- At Selvstyret selv skal udvinde råstoffer, via et ejerskab af et eller flere selskaber hvor størstedelen af ejerskabet tilhører styret, skriver han.

På nuværende tidspunkt, klokken 11.20, har 1683 deltaget i afstemningen.

Du kan fortsat deltage i afstemningen herunder

 

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER