HB-møde mandag

Demokraternes hovedbestyrelse indkaldes til møde mandag, og derefter kan alle beslutninger om ekstraordinært landsmøde og formandsvalg skrinlægges, proklamerer partiformand Per Berthelsen.

Resterne af Demokraternes hovedbestyrelse, der tæller medlemmerne Per Berthelsen, Palle Christiansen, Marie Fleischer og Ane Marie Schmidt Hansen, mødes mandag aften, hvor målet er at få partiet på ret køl igen efter de seneste dages tumultagtige tilstande, der fredag kulminerede med at tre medlemmer blev ekskluderet af partiets Nuuk-afdeling.

Det oplyser partiformand Per Berthelsen. Han mener at hovedbestyrelsen skal supplere sig selv med nye medlemmer, i stedet for de, der er eklskluderet, så antallet kommer op på syv. Hovedbestyrelsen skal ikke tage stilling til eksklusionerne, men tage beslutningen til efterretning, mener han.

Powered by Labrador CMS