Skat sætter tålmodigheden på en alvorlig prøve

Det kan have sine omkostninger at flytte til Danmark for at studere. Det vidste Adam Riel, som i august 2016 flyttede til Viborg for at studere. Men hvad han ikke anede, det var, at Skattestyrelsen ikke er den nemmeste partner at danse med.

Stort beløb

I midten af august i år tager han kontakt til Skattestyrelsen, fordi han året forinden har betalt skat af sin indtægt til såvel det danske som grønlandske skattevæsen for perioden august 2016 og året ud. Knap 7000 kroner har han til gode hos skat i Grønland, hvilket er et stort beløb for en studerende på 28 år, der går på HF-linje.

Kontakten til det danske skattevæsen går smertefrit. Derimod er det langt værre at få sagen afsluttet over for de grønlandske skattemyndigheder.

Utallige gange henvender han sig, og hver gang skal han starte forfra og forklare sagens sammenhæng og ønsket om at få lavet nogle rettelser i skattesystemet, så han kan få sin overskydende skat retur.

Panden mod en mur

Adam Riel har haft oplevelsen af, at det var at løbe panden mod en mur, hvor ingen ville tage ansvar. På et tidspunkt får han oplyst, at Skattestyrelsens it-system ikke kørte som det skulle.

Han fornemmer et gennembrud den 2. november, fordi han modtager en mail med følgende besked:

- Goddag Adam. På grund nye system kan vi ikke sige, hvornår rettelse kan ses, men vi har indberettet til Skat Danmark i henhold til modtaget års lønseddel 2016. Med venlig hilsen, slutter mailen.

Undren

Det undrer Adam Riel, at man godt kan indberette til de danske skattemyndigheder, når de ikke har tallene i deres ”nye system”.

Igen må flere henvendelser til, og igen må han starte forfra med sine forklaringer, og intet er sket.

I dyb fortvivlelse beslutter han sig for at henvende sig til Sermitsiaq.AG for at få sat fokus på sagsbehandlingstiderne og serviceniveauet i Skattestyrelsen.

- Jeg har stadig ingen informationer om, hvornår jeg modtager det, som Skat Grønland skylder mig, og der er garanteret en hel masse, der er i samme båd, fordi deres medarbejdere ikke kan finde ud af deres arbejde, siger Adam Riel.

Ikke godt nok

- Hvis offentligt ansatte ikke kan deres arbejde, må de skiftes ud eller uddannes, fastslår Adam Riel, der samtidig efterlyser en større ansvarsbevidsthed hos medarbejderne i Skattestyrelsen.

- Hvorfor er det, at det i Grønland skal være så normalt ikke at tage ansvar for det arbejde, man har? Hvorfor spørger du ikke din kollega, hvis du ikke kan dit arbejde? Er det fordi det er flovt? Jeg synes det er langt mere flovt, at du lader som ingen ting, siger den studerende fra Viborg, der indrømmer, at det er ”grimt sagt af ham”, men tålmodighedens bæger er mere end fyldt.

Styrelseschef er ikke stolt

Styrelseschef Kim Neumann Nielsen fra Skattestyrelsen har fået Adam Riels oplevelser forelagt. Han oplyser, at han ikke må udtale sig om konkrete personsager. Dog indrømmer Kim Neumann Nielsen, at han ikke er stolt af den pågældende sag.

- Omkring de mange telefonopkald og de mange gentagelser af hans sag, så er jeg helt enig med borgeren i, at det ikke er en god oplevelse. Vi arbejder på at blive bedre til at yde den gode service, for vi kan ikke alle vide alt om alt, men vi skal være bedre til at tage imod besked, og sikre at en af vores kolleger, som har viden om området tager kontakt til borgeren og hjælper med at få løst sagen korrekt og inden for rimelig tid, uden at borgeren skal fremføre og gentage sin sag mange gange, oplyser Kim Neuman Nielsen, der understreger, at en rettelse af en slutopgørelse ikke altid er så let en øvelse, som det måske synes udefra set.

Andre måske i samme situation

Styrelseschefen oplyser, at en opgradering af et særligt arbejdsgiver-it-system har været problematisk, og han kan derfor ikke afvise, at andre har samme udfordringer og sagsbehandlingstider som Adam Riel.