Naturkatastrofen

Qeqqata Kommunia donerer penge til frysere

Familierne som blev ramt af naturkatastrofen, kan se frem til nye frysere til deres forråd.

Qeqqata Kommunia
Qeqqata Kommunias hovedkontor i Sisimiut.

Qeqqata Kommunia vil gerne støtte de ramte familier fra Nuugaatsiaq og Illorsuit, der tilbage i juni blev ramt af naturkatastrofen og sidenhen måtte forlade deres bygd og lever under anstrengende forhold. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

- De har mistet deres hjem og kan ikke komme tilbage til bygden, og derfor mener Qeqqata Kommunia, at en donation er på sin plads, lyder det fra kommunen.

Nye frysere
Qeqqata Kommunia aftaler med Qaasuitsup Kommunia om at donationen på 100.000 kr. skal bruges til anskaffelse af nye frysere til familierne.

Kommunen fremhæver, at borgerne fra Nuugaatsiaq og Illorsuit lever primært af det, de fanger; fisk og landdyr, og de samler også vinterforråd. Forråd, som de nu har mistet sammen med deres frysere.

Læs også:

Sermersooq sender halv million til ofre

Kujalleq donerer 50.000 kroner til katastrofeofrene

Færøsk kommune sender 200.000 kroner

Powered by Labrador CMS