byudviklingsselskab

Byudviklingsselskab ansætter teknisk direktør

Det nye byudviklingsselskab, der skal stå for udviklingen af den store hovedstadsplan, har fået posten som teknisk direktør besat.

teknisk direktør Mike Kristiansen, NCD A/S, byudviklingselskab
Mike Kristiansen starter 1. november i jobbet som teknisk direktør i det nye byudviklingsselskab.
Offentliggjort

Det er direktør i forvaltningen for anlæg og miljø i Kommuneqarfik Sermersooq Mike Kristiansen, der skifter job, men absolut ikke fokusområde.

Tiltræder 1. november

Mike Kristiansen oplyser på sin Facebook-profil, at han netop har skrevet kontrakt med Siorarsiorfik NCD A/S og at han starter i det nye job 1. november. Ansvarsområderne bliver arkitektur, design, teknologi samt planforhold og kontakt til sin tidligere arbejdsgiver på myndighedsområdet.

Han kommer dermed til at forlade den kommunale forvaltning på fire års dagen for sin ansættelse.

Selskabet blev stiftet tidligere på måneden og kort tid efter blev Jens B. Frederiksen ansat som midlertidig direktør.

Kender visionerne

Mike Kristiansen har været dybt involveret i udarbejdelsen af den store hovedstadsplan, der endeligt blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 3. oktober. Det er således en teknisk direktør med stor indsigt i visionerne, der tiltræder den nyoprettede stilling.

Powered by Labrador CMS