valg i Island

Fortsat tæt islandsk-grønlandsk forhold uanset valgresultat

Samtlige islandske partier ønsker at fortsætte de tætte relationer til Grønland.

Inga Dora Markussen vurderer, at de islandsk-grønlandske relationer forbliver tætte

Et tæt løb mellem Selvstændighedspartiet og Grønt Venstre betyder, at der kan komme et regeringsskifte i Island, når stemmern er talt op efter dagens valg.

Men selvom de to partiet står på hver sin fløj i islandsk politik, så vil et eventuelt regeringsskifte ikke ændre på realtionerne til Grønland. Det vurderer generalsekretær i Vestnordisk Råd, Inga Dora Markussen.

- Samtlige partier i Island mener, at Island har en varig interesse i et godt naboskab, siger hun til Sermitsiaq.AG.

- Især med en udvikling med en stigende international interesse i Arktis, er man i Island opmærksom på betydningen af det vestnordiske samarbejde.

Socialdemokratiet ser ud til at få et godt valg og ende som tredjestørste parti. Skulle Grønt Venstre overtage regeringsmagten, så er Socialdemokraterne en naturlig partner.

- Socialdemokraterne har under valgkampen sagt, at de ønsker et meget tæt samarbejde med Grønland, siger Inga Dora Markussen

LÆS OGSÅ:
Valget på Island er i gang
Tæt løb ved islandsk valg
Vurdering: Regeringsdannelse på Island kan trække ud i månedsvis

Powered by Labrador CMS