misbrugsbehandling

Alkoholikere bliver behandlet uden dokumenteret virkning

Forskere kritiserer manglende minimumsstandarder for behandling af alkoholikere i Danmark.

I Danmark er der mange, som godt kan lide at drikke. Man elsker øl, vin og sprut. Men for nogle bliver drikkeriet ikke ved med at være sjovt.

En halv million danskere har et alkoholforbrug, der skader deres helbred, og omkring 147.000 er så afhængige af de berusende dråber, at de får abstinenser, når de ikke drikker.

De mange tusinde danskere, som lider af den sygdom, der hedder alkoholafhængighed, er ikke garanteret behandling, som har en videnskabeligt dokumenteret virkning. Det skriver Videnskab.dk.

For selvom forskere godt ved, hvilke behandlingsmetoder der virker mod alkoholisme, bliver der ikke stillet krav, hverken til kommuner eller private behandlere, om, at den behandling, de tilbyder, skal dokumenteres eller have en vis kvalitet.

- Inden for alkoholbehandling er der et stort sort marked, hvor man ikke aner, hvad der foregår, siger Ulrik Becker, der er professor på Statens Institut for Folkesundhed og overlæge på Hvidovre Hospital, til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at være kold?

Alkoholbehandlere behøver ikke uddannelse
Ulrik Becker er især bekymret for, hvad der sker på det private marked, som er fuldstændig ureguleret. Hvem som helst kan slå sig ned som privat alkoholbehandler og tage flere hundrede tusinde kroner for afvænningskure, der ikke har dokumenteret virkning og måske er skadelige, siger han.

Normalt skal man have en autoriseret uddannelse – eksempelvis som læge eller sygeplejerske – for at behandle sygdomme i det danske sundhedsvæsen. Men man behøver ikke have en særlig uddannelse for at kalde sig alkoholbehandler.

- Man har her en sygdom, som folk uden uddannelse kan få lov til at behandle, uden at myndighederne har styr på, om de metoder, der bliver brugt, er det rene kvaksalveri, siger Ulrik Becker, som efterlyser klarere retningslinjer for, hvordan man skal behandle alkoholafhængighed.

Læs også på Videnskab.dk: Forsker: Jeg har fundet G-punktet

Konfrontation kan give psykoser
Professoren frygter, at der nogle steder i landet bliver brugt metoder, som skader mere, end de gavner.

Han nævner en konfronterende behandling, som et eksempel på en metode, der kan være skadelig.

Behandlingen blev landskendt i TV2-programmerne ‘Ultimatum’, hvor mennesker, der var svært alkoholiserede, blev konfronteret og stillet overfor et ultimatum af nære familiemedlemmer.

- Det er helt udokumenteret, at konfrontation virker. Tværtimod er der tegn på, at metoden kan være skadelig. Der er eksempler på, at folk er blevet psykotiske af det. Indenfor den etablerede behandlingsverden, er der ingen, som anerkender den konfronterende metode, siger Ulrik Becker, som forsker i konsekvenserne af alkoholafhængighed.

Akupunktur, antabus og psykodynamisk samtaleterapi er andre metoder, som ikke har dokumenteret virkning, men som ifølge Lægeforeningen bliver tilbudt i nogle kommuner.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor kan jeg være vågen og sove på samme tid?

Retningslinjer er ikke tilstrækkelige
Sundhedsstyrelsen lavede ellers for et par år siden kliniske retningslinjer for, hvordan man bedst behandler alkoholafhængighed. Retningslinjerne er baseret på dansk og international forskning og slår blandt andet fast, at der er god evidens for virkningen af:

  • Kognitiv familieorienteret terapi, hv or man inddrager familiemedlemmer til personer med alkoholafhængighed i behandlingen og arbejder med deres indbyrdes relationer.
  • Rådgivning til pårørende.
  • Bestemte lægemidler i kombination med samtaleterapi.

Men ifølge Lægeforeningen er der mange kommuner, som ikke følger retningslinjerne.

Du kan læse hele artiklen på Videnskab.dk

Læs også på Videnskab.dk:

Hvor store kan danske edderkopper blive?

Powered by Labrador CMS