forskning

Nu skal der forskes i slædehundens gådefulde fortid

Nu vil forskere afsløre slædehundens mange, fascinerende hemmeligheder.

Er der mon ulveblod i slædehundene?

Man skal ikke kigge længe i øjnene på en slædehund for at se, at den har en sjæl. Og enhver, der bor i slædedistrikterne, ved, at slædehunde ikke alene er gjort af et særligt stof, men også har deres helt eget væsen.

Hårdfør hund

Det skriver avisen AG.

Men hvor kommer slædehunden i grunden fra, og hvordan er de blevet så hårdføre? Hvordan kan de modstå kulde og vinterstorme, og hvordan kan de trække så tunge læs og elske det i en grad, så man ikke er i tvivl om, at de er skabt til det?

Det skal et forskningsprojekt, Qimmeq, forsøge at finde svarene på ved at undersøge slædehundens arvemasse, altså hundens komplette sæt af gener.

Arbejdet forventes blandt andet at kunne løfte sløret for i hvilken grad slædehunden er relateret til ulven; et slægtskab, som har været omtalt gennem århundreder i skriftlige kilder og via mundtlige overleveringer.

Oprindelsen

- Vi efterforsker oprindelsen af de grønlandske slædehunde. Om de er blevet blandet med andre hunde og ulve gennem tiden, samt hvor meget de nutidige hunde ligner de historiske og forhistoriske hunde i Arktis. Hvad gør slædehunden til det, den er og hvordan blev den det, forklarer ph.d.-stipendiat ved Statens Naturhistoriske Museum, Mikkel Sinding.

Se flotte slædehundefotos og læs om det spændende forskningsprojekt i avisen AG, som du kan få digital adgang til herunder:

Powered by Labrador CMS