ulykke

Ny tragedie koster et ungt menneske livet

Endnu en tragisk hændelse har ramt området i Disko Bugten.

Politiet meddeler, at en ni-årig dreng er druknet i en sø nær Aasiaat6

En kilometer sydøst for Aasiaat druknede en kun ni-årig dreng ved søen Ujaralik.

Politi, ambulance og brandvæsen blev sendt til stedet, men førstehjælp på stedet og senere på sygehuset i Aasiaat var ikke nok til at redde drengen, der kl. 16.00 blev erklæret død på sygehuset, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Det var i forbindelse med badning i søen, at den tragiske ulykke fandt sted, og politiet oplyser, at man vil gå i gang med en yderligere efterforskning, der skal ”klarlægge de nærmere omstændigheder”.

Pressemeddelelsen fra politiet afsluttes således:

- Politiet opfordrer til, at der altid er en voksen, der holder opsyn med børnene, hvis de skal ud og svømme”

Powered by Labrador CMS