Gå til hovedindhold

Børnetalsmanden: Alle børn er værdifulde

Børnene var torsdag i centrum. Børnenes dag blev fejret overalt i Grønland. Se billeder fra børnenes dag

Børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge havde et vigtigt budskab til såvel børn som voksne: ”Alle børn er værdifulde – lige præcis som de er”.

Uanset forskellighed

- Jeg møder mange forskellige børn, store som små; børn med forskellige ressourcer og i forskellige aldre. Selv om børn er forskellige, selv om de oplever forskellige ting og kan forskellige ting, så er de alle værdifulde – præcis som de er, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun opfordrer de voksne til at tage en snak med børnene om deres værd, ligebehandling og rettigheder.

- Børns rettigheder betyder ikke, at børn kan bestemme, men det betyder, at voksne skal huske at spørge børn om hvad de synes, ligesom det er de voksnes opgave at sætte grænser for børn”, udtaler Aviâja Egede Lynge.

Ny børnebog udgivet

Børnetalsmanden lancerer i forbindelse med børnenes dag en børnebog, der handler om børns grundlæggende ret til kærlighed, beskyttelse og ikke-diskrimination.

Bogen hedder ”Du må være præcis som du er – det har du ret til” og er sendt ud til alle skoler samt institutioner i landet.

Klovne og børnebanditter

I kulturhuset Katuaq i Nuuk blev dagen markeret allerede fra morgenstunden med underholdning af babybandet – Babydag. Brandbiler, børnebanditter, klovneshow og orienteringsløb sidst på dagen hørte til festlighederne.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER