fiskeri

Kontroversiel fiskerirapport skal offentliggøres

Bestyrelsen i Grønlands Statistik anbefaler, at en rapport om pengestrømme i fiskeriet skal offentliggøres hurtigst muligt

Polar Seafood
Det kan ikke betale sig, at pille rejerne, konkludere en rapport som Grønlands Statistik har fået udarbejdet.

Med sin konklusion om, at det bedre kan betale sig, hvis færre arbejder i fiskeriet, har en rapport fra Grønlands Statistik vakt en del debat.

Rapporten har ligget klar siden december sidste år, men er endnu ikke officielt blevet offentliggjort.

Stor offentlig interesse
Det vil bestyrelsen i Grønlands Statistik nu have lavet om på. Det har den besluttet på sit seneste møde

- I lyset af den store offentlige interesse, der allerede har været om rapporten, anbefaler bestyrelsen Grønlands Statistik om snarest at gøre rapporten tilgængelig på hjemmesiden, skriver bestyrelsesformand Vøgg Løwe Nielsen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Rapport: Sats på skalrejer og drop landingspligt

Koster arbejdspladser
Pengestrømsanalysens konklusioner er på flere punkter opsigtsvækkende.

Således mener forskerne bag, at det bedst kan betale sig at sælge skalrejer frem for at pille dem, samt at overlade de indenskærskvoter til de store trawlere. Dette skridt alene ville koste 430 arbejdspladser.

Derudover mener forfatterne, at der skal være færre fiskere, sam at indtjeningen er størst, hvis fiskene sælges direkte som råvarer fremfor at forarbejde dem på land. Begge dele vil helt åbentlyst koste yderligere arbedspladser.

Krav i valgkampen
Under valgkampen i 2014 gjorde Siumut-formand Kim Kielsen udarbejdelsen af en pengestrømsanalyse for fiskeriet til en af sine mærkesager.

Blandt andet rejste han rundt med et glas grønlandske stenbidderrogn, som han for dyre penge havde købt i en Irma-butik i Danmark. Hans pointe var, at Grønland tjente for lidt på sine fiskeriprodukter.

Sermitsiaq og AG er i besiddelse af rapporten, som kan læses her (kun i dansk udgave).

Powered by Labrador CMS