Gå til hovedindhold

Kritiker får ansvar for servicekontrakterne

IA har været mere kritisk i forløbet end Siumut, så vi håber da på åbenhed og en mere ansvarlig linje fra Múte B. Egede, siger hotelejer Jim Riis i Qaqortoq. Den ansvarlige naalakkersuisoq er ved at planlægge rejser til både nord og syd for at møde borgerne og høre deres version af servicekontrakterne

Múte B. Egede får ikke lov at kede sig de kommende måneder. Som ansvarlig naalakkersuisoq for områderne råstoffer, kommuner, bygder, yderdistrikter, infrastruktur og boliger skal han nok få dagen til at gå. Og at det nu er ham, der skal overtage servicekontrakterne, bliver spændende at følge set i lyset af, at han har været en af aftalens mest kritiske røster. 

Da servicekontrakterne blev diskuteret i Inatsisartut i efteråret 2016 udtalte Múte B. Egede blandt andet, at borgerens krav ikke er blevet opfyldt. Hvordan har han det med nu at sidde som ansvarlig naalakkersuisoq for området?

– Det er et ansvarsområde, der er meget debat om, og det er jeg klar til at tage mig af i de næste små tre måneder, skriver Múte B. Egede i et svar til Sermitsiaq.

Tur til Diskoøen
Han har allerede planlagt et borgermøde i Qeqertarsuaq og en tur til Sydgrønland er også under overvejelse.
- En eventuel tur til Sydgrønland undersøges endnu, men jeg har selv oplevet, hvordan rejsesituationen er i syd, da jeg skulle tilbage til Nuuk efter juleferien, skriver Múte Bourup Egede til Sermitsiaq.

Frustreret hotelejer
Hotelejer Jim Riis i Qaqortoq er ved at miste troen på, at der vil ske positive ændringer i sagen.

- Vi er lidt opgivende hernede. Trods mange protester er der kun sket få forbedringer, siger han.

- Der er ingen tvivl om, at vi har fået en dårligere infrastruktur, end vi havde før årsskiftet. Disko Line prøver så godt de kan at tage kritikken til sig.

- Men faktum er, at selvstyret har valgt den forkerte kontrakt. Og nu forsøger man at dække sig ind med små forbedringer. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi skal tilbage til en service fra 1980’erne med de langsomme både. Jeg tror, at denne her kontrakt har været for stor en mundfuld for Disko Line, siger Jim Riis, der dog håber, at Múte B. Egede vil tage sig tid til at komme til Sydgrønland og tale med folk og høre om deres erfaringer.

Læs mere i Sermitsiaq

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER