Gå til hovedindhold

Socialrådgivere: Bedre vilkår for os vil give færre sager

Hvis der var bedre løn og arbejdsforhold for landets socialrådgivere, så ville der være færre problemer med mange socialsager i kommunerne, mener socialrådgivernes forening

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge satte for alvor fart på debatten om de mange kommunesager om udsatte børn dette efterår.

Nu blander socialrådgiverne sig i samtalen. Deres landsdækkende forening Niisip, peger på overbelastning af deres medlemmer som en af årsagerne.

To formænd i kritik
- Socialrådgiverne har for mange arbejdsopgaver, og de føler sig ofte alene, magtesløse og frustrerede. Det er en problemstilling vi kender til i Niisip, og vi er vidner om, at der sker lovbrud i mange sager, skriver formanden og næstformand i socialrådgiverforeningen, Sara Abelsen og Karen Jensen, i en pressemeddelelse.

De to foreningsformænd mener, at samfundet ville være bedre stillet, hvis kommunerne satte flere midler af til socialforvaltningen - både til at ansætte flere socialrådgivere og til at give dem en bedre løn.

Læs: Socialarbejdere: Vi er ikke robotter

Børnerettighedsorganisationen MIO udgav i maj 2014 rapporten 'Fra lov til praksis', hvor kommunernes rammer for det sociale arbejde også bliver kritiseret.

'Vi har dårlige vilkår'
Kritikken styrkes af nyudgivet forskning fra Ilisimatusarfik, universitetet i Nuuk, som også 
beskæftiger sig med socialrådgiveres arbejdsvilkår.

Her dokumenteres det, at der mangler handleplaner, opfølgning og tilstrækkelig inddragelse af børnene i sagsbehandlingen. 

Læs: Lund Olsen svarer igen: Jeg vil ikke suspendere kommunerne

Landets cirka 240 uddannede socialrådgivere bliver tilbudt for ringe vilkår og arbejdsforhold i kommunerne.

Derfor arbejder kun en lille del af dem der, lyder det fra socialrådgivernes formænd.

Vil se mod Skandinavien
- Hele socialområdet har behov for politisk prioritering, såvel i kommunalt regi som på det 
centrale plan: At der fastsættes et loft på, hvor mange sager en enkelt socialrådgiver må have ansvaret for, skriver Sara Abelsen og Karen Jensen og peger på danske og svenske kommuner - blandt andet Herning - som et forbillede.

- Her har man erfaret, at det kan betale sig at investere i socialt arbejde – både menneskeligt og økonomisk.

Læs: MIO støtter vidtgående børneforslag

Skal i gang med forhandling
Udspillet fra socialrådgiverne er ikke blot sammenfaldende med børnetalsmandens kritik af forholdene særligt i Nordgrønland.

Det kommer også lige før Niisip i samarbejde med fagforeningen AK skal i gang med at forhandle en ny overenskomstaftale for socialrådgiverne.

Læs: Hvad er vigtigst? Børn eller nye lufthavne?

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER