håndbold

Akutaaneq Kreutzmann forlader GOG

Håndboldspilleren holder dog kortene tæt ind til kroppen, når det gælder fremtiden

Akutaaneq Kreutzmann vil gerne spille venstre back - og det får han mulighed for i den nye klub
Akutaaneq Kreutzmann har lovet sine nye klub, at dens navn indtil videre holdes hemmeligt
Akutaaneq Kreutzmann vil gerne spille venstre back - og det får han mulighed for i den nye klub Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann har lovet sine nye klub, at dens navn indtil videre holdes hemmeligt Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann vil gerne spille venstre back - og det får han mulighed for i den nye klub Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann har lovet sine nye klub, at dens navn indtil videre holdes hemmeligt Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann vil gerne spille venstre back - og det får han mulighed for i den nye klub Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann har lovet sine nye klub, at dens navn indtil videre holdes hemmeligt Knud Fl. Larsen

Efter tre sæsoner i sydfynske GOG har 26-årige Akutaaneq Kreutzmann besluttet at prøve noget nyt

Akutaaneq Kreutzmann holder dog kortene tæt ind til kroppen om, hvem der de kommende år får fornøjelsen af den grønlandske landsholdsspiller.

Blandede følelser
- Det er selvfølgelig med blandede følelser, at jeg forlader GOG. GOG er en fantastisk klub. Stemningen i GOG Arena fås ikke bedre. Samarbejdet med Minik Dahl Høegh, Jakob Larsen og alle de andre, kommer jeg til at savne, siger Akutaaneq Kreutzmann til Sermitsiaq.AG og fortsætter:

Venstre back
- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har ønsket at spille venstre back. Det er der, at jeg har det bedst. Det har ikke været muligt ret tit i GOG, hvor jeg mest har spillet i højre side. Den mulighed får jeg i min nye klub og det glæder jeg mig meget til.

- Jeg tror også på, at skiftet vil være godt for min videre udvikling som håndboldspiller, siger Akutaaneq Kreutzmann til Sermitsiaq.AG.

Stærkt besat
GOG er stærkt besat på pladsen som venstre back, da klubben råder over både Minik Dahl Høegh og ungdomslandsholdsspilleren Andreas Holst Jensen.

En mere betydningsfuld rolle
Den nye klub har været i stand til at honorere Akutaaneq Kreutzmanns forskellige krav: Masser af spilletid som venstre back, en stor rolle på holdet og ikke mindst så er det også en økonomisk fornuftig kontrakt, der er underskrevet.

Ikke stor overraskelse
Det er ikke den store hemmelighed, at Akutaaneq Kreutzmann længe har overvejet at stoppe i GOG efter sæsonen. Allerede sidste år, da GOG og Akutaaneq Kreutzmann udelukkende forlængede deres aftale med et enkelt år, kunne man regne ud, at der snart skulle ske noget nyt.

Hemmelighed
Akutaaneq Kreutzmann har lovet sine nye klub, at dens navn indtil videre holdes hemmeligt. Ifølge Sermitsiaq.AGs oplysninger drejer det sig om en Håndboldligaklub i Danmark.

Gøres færdig i GOG
I interiewet med Sermitsiaq.AG lægger Akutaaneq Kreutzmann ikke skjul på, at der er et arbejde i GOG, der skal gøres færdigt inden skiftet.

Pokalmestre
- Vi spiller Final4 den 7. og 8. februar. Det vil være fantastisk, hvis vi kunne blive pokalmestre. Og så skal turneringen spilles færdig. Forhåbentlig med en plads i slutspillet. Jeg vil gerne være med til at slutte ordentligt af, fremhæver den håndboldspilleren.

Se billeder i bunden af denne artikel

Powered by Labrador CMS