Gå til hovedindhold

Juliane Henningsen ny næstformand for Nusuka

Arbejdsgiverforeningen har fået ny bestyrelse og ønsker at fungere mere professionelt

Den mindre arbejdsgiverforening Nusuka har fået en markant næstformand.

På generalforsamlingen for nyligt blev den tidligere politiker for Inuit Ataqatigiit, Juliane Henningsen, valgt til posten. Hun forlod Inatsisartut i oktober til fordel for en karriere i den private virksomhed Halibut Greenland - og i kraft af hendes nye beskæftigelse er hun nu også kommet med i ledelsen af Nusuka.

Læs: Stærk IA-kvinde stopper i politik

Læs: 'Juliane skal hjælpe os til at vokse’

Genvalgt
Foreningens mangeårige formand, Gerth B. Lynge, blev genvalgt. Og derudover består bestyrelsen af følgende: Kasserer Boye Møller, bestyrelsesmedlemmerne Noah Mikkelsen, Peter Magnussen og Peter Pedersen samt Josef Mørch som suppleant.

Stærkere organisation
Et hovedomdrejningspunkt for Nusuka er at blive mere professionel. 
- Dette er en forudsætning for en stærkere organisation og flere medlemmer langs kysten, understreger Gerth B. Lynge i en pressemeddelelse.

Flere medlemmer
Derfor er foreningen både på jagt efter egne kontorlokaler, vil have en hjemmeside op at stå og ansætte en kontorleder samt øge antallet af medlemsvirksomheder, hvor målgruppen er små og mellemstore selskaber. I tilgift er det også målet at få nedsat en række brancheudvalg.

Bedre planlægning
Rent fagpolitisk vil organisationen arbejde for bedre rammer for fiskerierhvervet, at den offentlige sektor samt de offentligt ejede virksomheder benytter lokale selskaber som leverandører, samt at der skal være bedre planlægning inden for bygge- og anlægsområdet. 

- Dette for at opnå kontinuerlig beskæftigelse over hele kysten og tage hensyn til, hvor meget byggeri, der kan udføres af lokale virksomheder i områderne, understreger Gerth B. Lynge.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER