Teleudbygning

4G kommer til Aasiaat

Borgerne i Aasiaat får nu adgang til det hurtigste internetprodukt i landet

Radiokæde, Ilulissat
Radiokæden sørger for 4G forbindelsen til Aasiaat. Her er det radiokæden ved Aasiaat. Der er endnu ikke kommet søkabel så langt mod nord.

Tele Greenland lancerer 4G LTE-internet i Aasiaat den 26. juni, og åbner for salget af Mobilt Bredbånd Premium produktet. Det betyder at borgerne i Aasiaat får adgang til det hurtigste internetprodukt i landet. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Der findes allerede 4G i Ilulissat.

4G-teknologien giver mulighed for trådløs adgang til højhastighedsinternet, som på Mobilt Bredbånd Premium er 20 megabit i sekundet, når man henter data på internettet og 5 megabit i sekundet, når man sender data. Derudover er der 20 gigabyte inkluderet i pakken, ligesom det kendes på Bredbånd Premium, oplyser Tele-Post.

Det bliver også muligt at benytte 4G LTE på mobilen, fremgår det af pressemeddelelsen.

Mobilt Bredbånd Premium kan indtil videre anvendes i Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Kangerlussuaq og Sisimiut, Ilulissat og nu også i Aasiaat, oplyser Tele-Post.

Se i øvrigt vedlagte kort med mobilnetværket.

Powered by Labrador CMS