Gå til hovedindhold

Jagten på den enlige kvinde

Nye tal viser, at flugten fra Grønland fortsætter, og at kvinderne stadig kan vælge og vrage mellem mændene. Mest dramatisk er kvindeunderskuddet i bygderne

Flere tusinde mænd må klare sig uden en kvinde. Affolkningen af bygderne fortsætter med uformindsket styrke. Og Nuuk bare vokser og vokser og vokser.

Det er – groft sagt – hovedtendenserne, som kan aflæses af nye tal fra Grønlands Statistik over befolkningsudviklingen.

Tendenser, som de folkevalgte er tvunget til at forholde sig til, når der fremtidsplanlægges, og de oppiskede, regionalpolitiske debatter kører om kommende infrastruktur-investeringer i milliardklassen.

Læs: Stadig færre arbejdsløse

Udvandring
Men lad os først tage de helt overordnede tal, som fremgår af det dugfriske talmateriale:

Samlet set skrumper landet befolkningsmæssigt. Pr. 1. juli i år boede der 56.114 personer i Grønland, hvilket er 181 personer færre end i juli 2014, og 776 færre end i juli 2011.

Og internt i landet er der store forskydninger. Urbaniseringen – altså vandringen fra bygd til by – foregår i usvækket tempo. Alene de seneste fem år er det samlede antal bygde-beboere faldet med 735 – fra 8.283 bygdebeboere i 2011 til 7.548 i 2015.

Måske ikke så dramatisk en udvikling, men fortsætter affolkningen i samme, lettere accelererende tempo vil der altså om 20 år bo under 4.000 personer i de cirka 60 bygder. Nogle vil i sagens natur blive nedlagt.

Læs: En smule dyrere at købe ind

Damejagt
Største demografiske udfordring knytter sig imidlertid ikke til bygde-flugten, men snarere til kvindeunderskuddet. Ganske vist er der de seneste år sket en minimal udligning sted, men der er stadig langt flere mænd end kvinder.

Læs mere om hvorfor der er flere mænd end kvinder i landet, i den seneste udgave af AG, som du også kan læse her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER