Billigere priser på grønt fra Sydgrønland

Kalaallit Nunaanni Brugseni har indgået en aftale med avlerne i Sydgrønland om forsyning af flere slags grøntsager fra juli til september.

Kålsalat fra Sydgrønland. Foto: KNB.
Majroer fra Sydgrønland. Foto: KNB.
Grøn salat fra Sydgrønland. Foto: KNB.
Salat fra Sydgrønland. Foto: KNB.
Grøn salat fra Sydgrønland. Foto: KNB. Salat fra Sydgrønland. Foto: KNB. Kålsalat fra Sydgrønland. Foto: KNB. Majroer fra Sydgrønland. Foto: KNB. Grøn salat fra Sydgrønland. Foto: KNB. Salat fra Sydgrønland. Foto: KNB. Kålsalat fra Sydgrønland. Foto: KNB. Majroer fra Sydgrønland. Foto: KNB.
Offentliggjort

Hele sommeren bliver der et væld af forskellige typer grøntsager fra avlerne i Sydgrønland i alle Brugser - til konkurrencedygtige priser.

Brugsens kunder kan forsyne sig med blandt andet hjertesalat, rucolasalat, forskellige typer gulerødder, kinakål, hvidkål og majroer, der allerede dukker op i butikkerne i juli måned. Senere på sommeren kommer der også kartofler.

Indkøbschef Finn Christiansen, Kalaallit Nunaanni Brugseni siger, at der er indgået en helt ny type aftale med de sydgrønlandske avlere, den vil udvide sortimentet af grønt i alle Brugsen-butikker på kysten.

- Avlerne skal koncentrere sig om det, de er dygtige til - nemlig at avle. Vi tager os af organiseringen, finder den rette emballage til produktionen og planlægger transporten af varerne. Kort sagt vi har med denne aftale forbedret logistikken for hjemmemarkedsproduktion, siger Finn Christiansen.

Med aftalen får avlerne mulighed for at sælge flere grøntsager. De kan øge produktionen og dermed øge deres indtjening, oplyser indkøbschefen.

Grøntsagerne kommer i en speciel pakning med en etiket, der fortæller, at produkterne er produceret for Kalaallit Nunaanni Brugseni. Den viser også at butikskæden kan stå inde for kvaliteten.

Landsformanden for Kalaallit Nunaanni Brugseni Ole Mølgaard-Motzfeldt er glad for, at Brugsen har indgået denne aftale med de sydgrønlandske avlere.

- Det er godt, at Brugsen kan være med til at udvikle indtjeningsmulighederne for avlerne i Sydgrønland. Med dette initiativ får kunderne også mulighed for at købe grønlandsk og dermed være med til at øge produktionen på hjemmemarkedet, siger landsformanden.

De første grøntsager kan allerede nu købes i de fleste af Brugsens butikker på kysten.

Powered by Labrador CMS