Students On Ice-ekspedition

To unge skal repræsentere Grønland på arktisk ekspedition

Malu Ostermann og Nivi Bak Hansen rejser i dag fredag ud på noget af et eventyr, når de deltager i den årlige Students On Ice-ekspedition

18-årige Malu Ostermann (på billedet) deltager i den årlige Students On Ice-ekspedition sammen med blandt andre 19-årige Nivi Bak Hansen. De er begge fra Sisimiut og skal repræsentere Grønland på den arktiske ekspedition
19-årige Nivi Bak Hansen kommer fra Tasiilaq, men bor lige nu i Sisimiut, hvor hun går på GUX
18-årige Malu Ostermann (på billedet) deltager i den årlige Students On Ice-ekspedition sammen med blandt andre 19-årige Nivi Bak Hansen. De er begge fra Sisimiut og skal repræsentere Grønland på den arktiske ekspedition Privat19-årige Nivi Bak Hansen kommer fra Tasiilaq, men bor lige nu i Sisimiut, hvor hun går på GUX Privat18-årige Malu Ostermann (på billedet) deltager i den årlige Students On Ice-ekspedition sammen med blandt andre 19-årige Nivi Bak Hansen. De er begge fra Sisimiut og skal repræsentere Grønland på den arktiske ekspedition Privat19-årige Nivi Bak Hansen kommer fra Tasiilaq, men bor lige nu i Sisimiut, hvor hun går på GUX Privat18-årige Malu Ostermann (på billedet) deltager i den årlige Students On Ice-ekspedition sammen med blandt andre 19-årige Nivi Bak Hansen. De er begge fra Sisimiut og skal repræsentere Grønland på den arktiske ekspedition Privat19-årige Nivi Bak Hansen kommer fra Tasiilaq, men bor lige nu i Sisimiut, hvor hun går på GUX Privat

(Artiklen er opdateret klokken 11.51 med billede af Nivi Bak Hansen)

18-årige Malu Ostermann og 19-årige Nivi Bak Hansen, begge fra Sisimiut, får en mere begivenhedsrig sommerferie end de fleste. I dag fredag rejser de mod Canada for at deltage i den årlige Students On Ice-ekspedition, som begynder på mandag.

Malu Ostermann er blevet udvalg til at modtage WWF Verdensnaturfondens årlige legat til en grønlandsk studerende, som så får mulighed for at deltage i turen.

Nivi Bak Hansen er finansieret af Oceans North. Hun kommer fra Tasiilaq, men bor lige nu i Sisimiut, hvor hun går på GUX.

I år begynder ekspeditionen for de 100 studerende fra hele verden i den canadiske hovedstad Ottawa. Derfra flyves til Grønland og Kangerlussuaq, hvor ekspeditionsskibet venter og er klar til at sejle dem op langs kysten, hvor de blandt andet skal besøge Itilleq, Ilulissat og Uummannaq.

Derefter krydses Davisstrædet, hvor de studerende skal sejle rundt i Nordvestpassagens udmunding og blandt andet besøge Pond Inlet, Sirmilik Nationalpark og Beechey Island, inden turen slutter i Resolute Bay.

Læs: Grønlandsk deltager søges til ekspedition med Students on Ice

Glæder sig til at repræsentere Grønland
- Jeg glæder mig til at repræsentere Grønland, siger Malu Ostermann.

- Og jeg glæder mig til at møde nye mennesker og opleve noget nyt. Jeg tror, at den største oplevelse vil være selve turen og at krydse til Canada fra Uummannaq, siger hun videre og fremhæver også, at hun glæder sig til at opleve både Grønlands og Canadas smukke natur.

Endelig ser Malu Ostermann en vigtig og sjov opgave i at repræsentere Grønland. Det har hun prøvet før i forbindelse med en workshop i Island, som handlede om sundhed og at bevæge sig mere.

Se billeder: GU-elev så 11 isbjørne på én dag

Fokusområder
På den kommende ekspedition er der fokus på klimaforandringer, traditionel viden om naturen, vestlig research og andre vigtige arktiske emner, men vigtigst af alt er eventyret og at de studerende på egen krop oplever den arktiske verden.

Og netop natur og klima er vigtigt for Malu Ostermann, fortæller hun:

- Jeg synes, at natur og klima er meget interessant og jeg følger med i, hvad der sker i vores natur. Jeg synes, det er meget interessant, hvad der sker i verden og jeg vil gerne vide mere. Jeg synes, det er vigtigt at tage hånd om vores smukke natur, for der findes ikke noget andet som den.

WWF Verdensnaturfonden har i en årrække finansieret deltagelsen for grønlandske studerende på ekspeditionen. WWF i Canada gør det samme for studerende fra Nunavut.

Du kan følge årets ekspedition på studentsonice.com, hvor de studerende beskriver turens og uploader billeder og video af hvad de oplever.

Artiklen er bragt i et samarbejde mellem WWF Verdensnaturfonden og Sermitsiaq.AG

Se billeder af Malu Ostermann og Nivi Bak Hansen under denne tekst

Powered by Labrador CMS