mellembølgesendere
Hør radio i naturen
Alle tre mellembølgesendere i Qeqertarsuaq, Kitsissut ved Nuuk og Simiutaq i Sydgrønland er nu taget i drift, og lytterne kan igen høre KNR på mellembølge
Annonce
Der er godt nyt til sejlere langs kysten og til folk, der skal til ubeboede områder.
Det er nemlig igen muligt at høre KNR-radio gennem mellembølgen, oplyser Tele-Post i en pressemeddelelse.
- Tele-Posts teknikere har fået undervisning i det nye mellembølgeudstyr, så Tele-Post kan holde det i drift mange år fremover, skriver Tele-Post.
Tele-Post har dermed udført genetableringen af mellembølgesendingen, og det er sket inden for den tidsfrist og den økonomi, der i 2014 blev aftalt med selvstyret, da man indgik aftalen om ’KNR i naturen’.
Her kan man høre KNR på mellembølge:
- Qeqertarsuaq: 650 KHz
- Kitsissut ved Nuuk: 570 KHz
- Simiutaq i Sydgrønland: 720 KHz
Læs: Mellembølgesendere bliver igen taget i brug