Endelig!

Første kunstgræsbane i Nuuk klar til indvielse

Mandag får hovedstaden langt om længe en kunstgræsbane til fodbold

Grøn og indbydende ser kunstgræsbanen ud i Nuussuaq-bydelen i Nuuk

Endelig!

Sådan er der med garanti mange, der tænker. Især i Nuuk.

Mandag bliver hovedstadens første kunstgræsbane til fodbold således indviet.

Kommuneqarfik Sermersooq underskrev onsdag en overdragelsesaftale med en gruppe af private sponsorer, der har betalt kunstgræsset til fodboldbanen i Nuussuaq-bydelen. I aftalen forpligtiger kommunen sig til at planere banen og til at stå for den løbende vedligeholdelse, der blandt andet består i at feje banen to gange om måneden i sommerperioden.

Det oplyser Kommuneqarfik Sermersooq.

I forbindelse med åbningen, som begynder mandag klokken 17, vil initiativgruppen bag kunstgræsbanen spille en åbningskamp mod Kommuneqarfik Sermersooq.

Powered by Labrador CMS