Laksefiskeri

KNAPK til amerikanerne: Det er ikke Grønland der truer laksen

Fisker- og fangerorganisationen KNAPK henstiller til naalakkersuisoq for fiskeri, at Grønland melder sig ud af den nordatlantiske forening for bevarelse og fiskeri af laks

Fiskerne og fangernes foreningsformand, Henrik Sangreen

Grønland bør snarest træde ud af NASCO (North Atlantic Salmon Conservation Organization).

Det er det prompte svar fra KNAPK, efter denne hjemmeside i formiddags fortalte, at den internationale interesseorganisation NASCO kritiserer Grønlands gryende laksefiskeri.

Læs: Canadisk miljøorganisation vil begrænse grønlandsk laksefiskeri

- Kære Karl-Kristian Kruse. Da vi fra KNAPK’s side er trætte af NASCO’s forhindring af en potentiel udnyttelse af de rige mængder laks i vore farvande; kræver vi på det skarpeste, at Grønland melder sin udtræden af NASCO, skriver formanden for fiskerne og fangerne, Henrik Sandgreen.

NASCO holdt sit årlige møde om laks i slutningen af maj i Canada. Op til dette møde har KNAPK krævet, at Naalakkersuisut presser på for en større genåbning af det kommercielle laksefiskeri.

NASCO er hyklere
Emnet blev drøftet til KNAPK’s hovedbestyrelsesmøde den 13. Maj 2015. KNAPK mener, at særligt amerikanerne opfører sig hyklerisk, når de vil forbyde Grønland at fiske laks.

- Det er ved at være nok med Grønlands særstatus placering i NASCO. Grønland har ingen ansvar for forureningen af floder i USA og Canada, som har medført et laksene ikke længere vender tilbage, skriver Henrik Sandgreen.

I Grønland er laksefiskeriet ganske begrænset i forhold til USA og andre lande. Det har været aktivt siden slutningen af 50'erne og frem til nu. Lokale laks gyder ifølge KNAPK to til tre forskellige steder langs Vestkysten. Derudover kommer den migrerende atlantiske bestand.

Læs: Canadisk miljøorganisation vil begrænse grønlandsk laksefiskeri

- Laksen er vendt tilbage til Grønland i så store mængder, og findes nu fra Kap Farvel i syd til Qaanaaq i nord. Endvidere ses laksen som i gamle dage hele året igennem, altså også i vinter perioden, og for ikke at glemme i store mængder, påpeger KNAPK-formanden i sit offentlige brev til naalakkersuisoq for fiskeri, Karl-Kristian Kruse, Siumut.

Powered by Labrador CMS