Gå til hovedindhold

To nye chefer i Qeqqata Kommunia

Der er sket et generationsskifte i to ledelsesafdelinger i Qeqqata Kommunia, og nye kræfter skal nu tage over

Artiklen er blevet suppleret 09.47 med et andet foto

Først drejer det sig om stilingen som ny økonomichef. Her skal Claus Espersen tiltræde den 1. juni 2015. Claus Espersen er uddannet cand. polit og har erfaring fra rigsrevisionen og uddannelses- og familiedepartementerne i selvstyret. 

Qeqqata Kommunia er glade for at have fået fat på en mand med erfaring med revision og med selvstyrets arbejdsgange og med it. Og så har han undervisningserfaring fra handelsskolen i Nuuk.

Ti års erfaring fra seminaret
Så har Qeqqata ansat en ny uddannelseschef i Sisimiut. Det er Annga Lynge, der tiltræder 11. juni. Hun er uddannet i grønlandsk, filmvidenskab og it og læring og har i knap ti år undervist på Ilinniarfissuaq (lærerseminaret red.) og arbejdet i Kommuneqarfik Sermersooq. 

Qeqqata Kommunia mener, Annga Lynge passer godt ind for eksempel med kommunens bæredygtighedsprojekt og deres ipad-skoleprojekt, og så er de glade for, at hun har god uddannelse i sit eget sprog og sin egen kultur. Det er i tråd med kommunens linje, hvor de prioriterer netop dette som basen for blive klogere på forhold i resten af verden. 

Både Annga Lynge og Claus Espersen blev indstillet til ansættelse af et enigt ansættelsesudvalg. 

Se alle Sermitsiaq.AG's artikler om Qeqqata Kommunia

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER