Bogomtale
Javel, Hr. Landsstyreformand
Gennem flere årtier har Kaj Kleist fulgt det politiske spil – og rænkespil – fra nærmeste hold. Nu har han fortalt sin historie til en forfatter.
Som politisk interesseret journalist føles det som at få stukket en godtepose i hånden, når man modtager 'Kajs Grønlandskrønike' med posten.
Bogen er skrevet af historiker og DR-journalist Susanne Christiansen og præsenteres som en sammenfatning af de seneste tre årtiers Grønlandshistorie med en serie dramatiske nedslag i udviklingen fra koloni til selvstyre.
På de over 300 sider er Kaj Kleists personlige historie på elegant vis flettet sammen med den unge nations, og man bladrer utålmodigt gennem kapitlerne på jagt efter saftige afsløringer fra den 71-årige, men stadig klartskuende Kaj Kleist.
For er der én, som ved, hvilke skandaler, der er fejet ind under sælskindene i centraladministrationen i de hæsblæsende overgangsår mellem hjemmestyre og selvstyre, burde det være ham.
I en årrække arbejdede Kaj Kleist som centralt placeret embedsmand og kom professionelt og privat helt tæt på tre markante landsstyreformænd: Motzfeldt, Johansen og Enoksen.
Undervejs i læsningen går det dog op for én, at det ikke er Kaj Kleists ærinde at trække bukserne af politikerne eller hænge mappemændenes beskidte undertøj til skue.
Som skolet embedsmand er han loyal overfor de folk, han har delt kontorer og fortrolige papirer med. Dog kan han ikke modstå fristelsen til at lade et par ting sive ud mellem sidebenene, lige som han også har visse idiosynkrasier: En af dem er Aleqa Hammond.
Læs resten af artiklen i ugens AG, som du kan købe her: